Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
signede Mildhed. Lavretzky gav sig modstandsløs
hen til den Strøm, der rev ham med, — og var
glad derved. Men intet Sprog vilde være istand til
at gjengive, hvad der foregik i den unge Piges rene
Sjæl: dét var en Hemmelighed endog for hende
selv, ... og saa faar det da ogsaa vedblive at være
en Hemmelighed for alle Andre. Ingen véd, Ingen
har nogensinde set eller vil vel nogensinde komme
til at se, hvorledes dét Frø, som er kaldet til Liv
og Blomstring, svulmer og modnes i Jordens Skjød.
Klokken slog Ti. Marfa Timofejevna og
Nastaszja Karpovna begav sig op paa deres
Værelser. Lavretzky og Lisa gik op og ned ad Gulvet
blev staaende henne i den aabne Havedør, kastede
et Blik ud i Mørket, saa’ saa paa hinanden — og
smilte: hvor den Ene dog gjerne vilde have grebet
den Andens Haand og passiaret sig mæt! Derpaa
gik de igjen hen til Marja Dmitrievna og Panschin,
hvis Parti Piquet trak længe ud. Endelig var den
sidste »Konge» gjort, og Fruen i Huset rejste sig,
»sukkende og hivende«, fra sin med Puder behængte
Lænestol. Panschin tog sin Hat, kyssede Marja
Dmitrievnas Haand, henkastede en Bemærkning om,
at nu kunde Andre, de Lykkelige! gaa til Ro eller
glæde sig over Nattens Skjønhed, hvorimod han
skulde sidde til helt ud paa Morgenstunden og slide
i nogle kjedsommelige Aktstykker, — sagde saa
koldt Godnat til Lisa (han havde ikke ventet, hun
skulde besvare hans Tilbud med at bede ham vente,
og han surmulede derfor overfor hende), og forlod
Stuen. Straks efter gik ogsaa Lavretzky. De skiltes
udenfor Døren. Panschin vækkede sin Kudsk (han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
