Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Således som århundredets historie nu foreligger, er det vanskeligt
at tænke sig, hvorledes alt vilde have stillet sig, om Eskil og
Absalon havde været Hamborgs lydbisper, og erkebispedømmets
oprettelse i Lund synes i den grad at være fremgået af
forholdenes natur, at en anden Udviklingsgang noget nær må
forekomme os som en umulighed, med mindre også Danmarks
tilværelse som rige skulde nået en brat ende i hine farefulde
tider. Asgers udnævnelse til Nordens primas var et brud, der
var længe forberedt og, da det var sket, hævdedes med hele
den ihærdighed, der var sagen værdig. Hele Norden
anerkendte da også fra første færd af Lunds højhed, og endnu et
århundrede efter, da dog næsten det meste af hin tids idrætter
var sunket i glemsel, mindedes Saxe, at „paven derved
udfriede os fra den saxiske højhed“ og gav os „frihedens ret“ [1].
Anderledes måtte det selvfølgelig stille sig for de
hamborgske erkebisper, der derved mistede den langt overvejende
del af deres kirkeprovins. Hamborg, der for et halvt hundred
år siden havde drømt om at komme i spidsen for et nordisk
patriarkat, omfattende de saxiske, vendiske og skandinaviske
folk [2], så sig nu pludselig reduceret til det mindste blandt de
tyske erkestifter, og den rolle, det skulde spille i det romerske
kejserrige efterat have fuldendt sit missionsværk mod nord,
afbrødes før den var rigtig begyndt. Det var derfor
ingenlunde godvillig det opgav primatet over Norden, og den
modstand, der forhalede bruddet mindst i en menneskealder,
fortsattes længe efterat det syntes at være afgjort for bestandig.
Hamborg kom derved til at føre en lignende kamp mod os
som den, Køln et par århundreder tilbage i tiden havde påført
det selv, dengang nemlig kong Ludvig 858 havde henlagt
Bremens bispedømme til Ansgars fattige erkestift, - en
ordning som Køln gjorde indsigelse imod i over hundrede år [3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
