Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dünewald øst for Rhinen, i nærheden af selve erkebispesædet. Men
efterat have henlevet nogen tid i ensomhed her „drog han til
Danmark og blev optagen i en vis biskops følge; af ham
sendtes han til Rom til paven, og hjembragte herfra til ham
den erkebiskoppelige værdighed og palliet over hele hin egn,
der hidtil var undergiven kirken i Bremen, indtil samme Herman
ved sine anstrængelser udfriede den derfra“ [1]. Dette vidnesbyrd
er utvivlsomt og fyldestgørende. Af det følgende fremgår, at
det er den samme Herman der senere blev biskop i Slesvig,
og hvis gravmæle den dag idag findes i Lunde krypte.
Derved var det altså, at han, skøndt fremmed, kom til så stor ære
i den danske kirke; han fik paven til at tage sin dom tilbage
og meddele den nordiske erkebisp en bekræftelse på sin
værdighed, - thi det er en let undskyldelig fejl hos den tyske
annalist, at han lod det være bispens første udnævnelse.
Spørgsmålet er da kun, til hvilken tid denne Hermans
Sendelse skal henføres, thi ved første øjekast skulde det synes,
at man ikke kunde bestemme den nærmere end til før 1139,
da den pavelige legat Theodignus var her i landet hos Eskil [2],
siden alle tilknytningspunkter mangler. Al sandsynlighed taler
imidlertid for, at den pavelige anerkendelse alt bragtes Asger,
og det ikke ret længe efter Innocens’s buller. Det er nemlig
først og fremmest højst usandsynligt, at de styrende mænd i
den danske kirke skulde have ladet det komme til et brud
med paven, dersom de da overhoved satte pris på forbindelsen
med Rom, hvad jo de senere begivenheder tilstrækkelig viser
de gjorde. På den anden side kan det heller neppe antages,
at Innocens vilde have tålt en yderligere udsættelse, han var
en mand af Bernhards strænge skole, der vel kunde blive nødt
til at gå på akkord med den verdslige magt, men neppe var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
