Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vel alt have været kannik i Lund i Asgers tid. Men det vilde
vistnok være særdeles påfaldende, om en tysk klerk uden
særlige adkomster var bleven Eskils kapellan og kannik i Lund;
ja det vilde endog være påfaldende, at det kunde falde ham
ind at gå til Danmark uden særligt kald, til en tid, da kejseren
vilde påføre os krig, fordi endel af hans landsmænd var bleven
dræbte under de urolige forhold. Det falder vistnok naturligst
at antage, at Herman er bleven søgt netop til dette hverv, og
da vel nærmest af Eskil, der senere stadig ses at have taget
sig af ham, dengang domprovst i Lund og den mest energiske
mand i den danske kirke. Og at hans kald netop kom til at
gå til de egne, Herman opholdt sig i, lå da vel også naturligt
nok deri, at Eskil havde sin uddannelse og sine
ungdomsbekendtskaber fra den berømte skole i Hildesheim [1]. Ad denne
vej er der dog heller intet til hinder for at Herman alt noget
tidligere (han forlod Klosterrad 1129) kan være sendt op til
Eskil, og at denne da selv har valgt ham til at udføre det
vanskelige hverv i Rom.
Tidsbestemmelsen for denne Sendelse synes dog at have
endnu et bestemt tilknytningspunkt, skøndt det som alt hvad
vi ved i denne sag kun som ved et tilfælde og af andre
grunde er overleveret os. Den hellige Bernhard fra Clairveaux
fortæller nemlig pave Evgenius i sin afhandling „de
consideratione“ et mærkeligt træk af uegennyttighed hos en af sine
venner, kardinalpresbyteren Martin, der var bleven udnævnt
af Innocens i året 1130. Da han nemlig engang blev sendt
som legat til Danmark, kom han ligeså fattig tilbage, som han
var dragen derop, „uden guld fra det guldrige land“, - noget
der var uhørt i de tider, da kirkens nådegaver måtte købes
så dyrt. I Florens gav stedets biskop ham en hest til at
komme til Pisa med til paven, men også denne gav han ham
tilbage, da bispen til gengæld ønskede Martin skulde tale hans
sag. I Pisa traf han også Bernhard, der opholdt sig her i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
