Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til forlig på dette vilkår: det var en sejr, der atter for kort
tid syntes at hæve den verdslige magt over kirkens voxende
vælde. Dette forlig sluttedes i Augsburg i begyndelsen af
sommeren 1158 og kort efter drog Fredrik til Italien.
Det der oprindelig havde givet anledning til hele striden,
uretten mod Eskil, omtales ikke mere, hverken i brevene eller
i fortællingen. Der kan dog ikke sluttes nogetsomhelst af den
tyske kildes tavshed i den henseende, thi hovedsagen var for
den at fremstille de to stormagters holdning i principstriden,
anledningen var for den en ubetydelighed. De danske
forfattere har antaget, at kejseren foranledigede Eskils befrielse
efter det strænge pavebrev, men selv om det kunde bevises,
at han ved denne tid slap ud af fængslet, er det lidet troligt, at
det var kejseren han skyldte det; thi netop nu måtte det være
ham dobbelt om at gøre at trodse og krænke kirkens mænd.
Men der foreligger i virkeligheden intet der kunde tale
for, at Eskil har været tilstede her i landet før i Avgust måned
1158, da han har undertegnet et gavebrev [1]; og da hele
undersøgelsen af hans stilling i striden kommer til at hvile herpå,
vil det være nødvendigt at imødegå de indvendinger, der kan
rejses herimod. Det er da først og fremmest antaget som en
historisk kendsgerning, at kong Valdemar blev kronet af Eskil
efter sin sejr på Gradehede i Oktober 1157, og dette er da
atter bleven afgørende med hensyn til formodningen om Eskils
befrielse [2]. Alligevel er der i virkeligheden intet der taler for,
at denne kroning har fundet sted. Allerede i og for sig vilde
den være besynderlig enestående i vor historie; Valdemar II
er den første konge der krones efter tronbestigelsen, før den
tid synes kroningen at have havt en noget anden betydning,
den synes mere at have været et fremtidsløfte end et tegn og
en indvielse for den, der alt havde magten. Magnus Nilssøn
og Sven kronedes af de tyske kejsere som deres lensherrer,
det var for at forherlige ham, når de bar sværdet foran ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
