Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opgaven nu blive at befri riget for dette afhængighedsforhold,
og hvor stærkt der arbejdedes i den retning, fremgår tilstrækkelig
af Sven Ågesøns og Saxes skrifter som også af den meget
sigende efterretning, at man ved denne tid begyndte på
Danevirkes udbedring ved en mægtig stenmur.
Resultatet af disse spredte undersøgelser af
erkebispedømmets stilling til Hamborgs fordringer kan da sammenfattes
i følgende hovedpunkter:
Pavestolen stillede sig kun engang afgjort på Hamborgs
side, og det væsenlig efter kejserens tilskyndelse, 1133. Før
den tid udgik der kun mæglingsforsøg fra den, senere så godt
som intet.
Fra dansk side besvaredes pavens afgørelse 1133 ved
en sendelse af den tyske klerk Herman, hvilket havde Lunds
højtidelige anerkendelse tilfølge, rimeligvis ved
kardinalpresbyteren Martin i foråret 1134.
Bispestriden i Slesvig 1138 står ikke i nogen forbindelse
med Hamborgs fordringer, og der haves overhoved
ingensomhelst efterretning om, at disse har afstedkommet nogen
spaltning i den danske kirke.
Hartvigs forsøg på at generhverve det nordiske primat
er politiske intriger; han søger at få kronprætendenterne på
sin side, først Knud, senere Sven, endelig Valdemar.
Eskils tilfangetagelse 1156 står ikke i nogen forbindelse
med erkebispestriden, men bliver et led i den større kamp
mellem kejser og pave. Alligevel bliver den af afgørende
betydning for kejserens stilling til den nordiske kirke, da
han først optager Bremens fordringer og derpå for bestandig
opgiver dem.
Lejlighedsvis er her desuden formentlig følgende punkter
efterviste:
Åges fordrivelse fra Slesvig skyldes et skisma i Lund,
medens Olav Haraldsøn var konge i Skåne.
Valdemar I blev ikke kronet efter sejren i Jylland.
Absalon blev ikke biskop i Roskilde før 1159 og Vitskøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
