Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kongen selv skulde fremstille sig for ham inden 40 dage
efter hans tilbagekomst fra det tog til Italien, han nu stod i
begreb med at gøre [1]. Det synes da at være dette løfte, der
var den egenlige grund til, at Valdemar virkelig i året 1162
- før kom Fredrik ikke tilbage - drog ned og aflagde
hyldningsløftet. Men forliget i Augsburg må sikkert anses for også
at have omfattet Eskil og den nordiske kirkes hele stilling,
således at erkebispen slap ud af sit fængsel uden løsepenge
og blev anerkendt i sin værdighed som Nordens primas. Dette
fremgår nemlig ikke blot af den måde, forligets bekræftelse i
Besançon omtales på [2], men også af de to følgende pavebuller
om denne sag. Den 21. Febr. 1159 bekræfter Hadrian den
hamborgske kirkes rettigheder og grænser, men således, at kun
Vendland, ikke Norden omtales [3]; og hvad der er endnu
mærkeligere, året efter giver den kejserlige pave Victor, der blandt
sine få tilhængere også talte Hartvig af Bremen, medens Eskil
var hans bitre modstander, den selvsamme bekræftelse efter
alle de gamle pavers privilegier [4]. Under disse omstændigheder
kan der ikke være nogen tvivl om, at jo kejseren har skiftet
politik i denne sag - thi for ham var den et rent politisk
spørgsmål -, og at han har sat så megen pris på Valdemars
underkastelse, der ikke ved et tilfælde kan være sket „i de
samme dage“ som Hadrians, da der alt var gået henved et
år, siden han blev enekonge, og over 3 år, siden han kom til
magten, at han ligeoverfor den har opgivet det kirkelige bånd,
der knyttede Danmark til Saxen, og som han måtte indse dog
ikke kunde holde i længden. For den danske politik måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
