Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af forhold, der forhen fik lov til at stå hen som uimodsagte
og uimodsigelige.
Den lærde forfatter har nu ganske vist i dette tilfælde
fremsat en forklaring af erkebispeskiftet, der både er
usædvanlig dristig i sig selv overfor en samtidig forfatter af så
stort værd som Saxe og tilmed så godt som uforenelig med
alt hvad vi ellers ved om hine tiders forhold; og det skal
være hensigten med det følgende at levere et indlæg fra den
modsatte side, for om muligt at hævde Saxes troværdighed og
at godtgøre den indre sandhed i en af de mest storladne scener
i vor historie.
Fortællingen om erkebispeskiftet vil i det væsenlige være
alle bekendt, som den findes hos Saxe. Eskil lod det komme
til en højtidelig scene i Lunds domkirke, han nedlagde i kongens,
bispernes og stormændenes nærværelse sin værdighed som den
nordiske kirkes primas og udnævnte ifølge pavelig fuldmagt,
som legat, Absalon som den mest værdige til sin efterfølger.
Absalon vægrede sig imidlertid på det bestemteste, modsatte
sig ethvert mindeligt forlig og indskød sagen til pavens
afgørelse. Denne kom da også nogen tid efter, og Absalon
måtte under trusel af banstraf gå til Lund, medens dog også
Sællands stift foreløbig blev under hans bestyrelse.
Prof. P.-M. antager nu, at Eskils plan at få Absalon til
sin efterfølger og Absalons vægring ved at modtage valget
ingenlunde havde sin dybere grund i, at hin havde større tillid
til hans kræfter end han selv, men i en langvarig og
hårdnakket kappestrid mellem to storætter, den sællandske Skjalm
Hvides og den jydske Sven Trundsøns, Knud hertugs og Knud
konges tilhængere. Eskil skulde nemlig have havt til hensigt
at bane vej for sin frænde Asger, der nu var domprovst i
Lund, til bispestolen i Roskilde, da forfatteren antager, at han
af paven havde fået fuldmagt til også at besætte den, og fra
Roskilde gik vejen da atter til Lunds højsæde. Denne plan
var det Absalon kæmpede imod, så han først vægrede sig ved
at modtage værdigheden, derpå fik udvirket, at det blev ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
