Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kom til at besætte Roskilde bispestol (med sin frænde
Anders Sunesøn).
Der synes nu ganske vist at være noget, der taler for
denne forklaring; den tilfredsstiller hovedtrækkene i det
historiske fænomen, og den stemmer kun alt for vel med de
menneskelige lidenskabers løb, der så ofte begynder som rislende
småbække, svulmer op til rivende strømme og larmende fosse,
men ender som lavtløbende mudrede floder, der forpester luften
omkring sig, indtil de forsvinder i det store hav, der renser
alt. Men der skal tilvisse vægtige og afgørende grunde til,
før man bærer det over sit sind at udslette en så stor
begivenhed af sit fædrelands eller overhoved af menneskeslægtens
historie ved at lade den have sit udspring af den laveste
skinsyge og iføre sig det ureneste hykleris dragt. Slige afgørende
grunde er nu i virkeligheden ikke tilstede her; tvertimod, alt
hvad vi ellers ved tyder hen på, at Saxes fremstilling i alt
væsenligt er sand, og at de tvende store erkebispers forhold
står rent og uplettet.
Når der her kunde synes at være dømt for hårdt både
om Saxe og Eskil, for det tilfælde at prof. P.-M. har ret i sin
fremstilling, må der ses hen til hele skildringen hos den store
samtidige forfatter. Alle tildragelser i Lund i anledning af
erkebispeskiftet må da være fuldstændig forvanskede, thi Saxe
kunde ikke være uvidende om de sande forhold, - med mindre
Eskil og Absalon kan tænkes at have været istand til at spille
en slig komedie tilende, som hele deres færd da måtte blive.
Al den venlighed og kærlighed Eskil skal have vist ham; al
den omhu Absalon til gengæld lægger for dagen for den svage
olding; den dybe grebethed, der sætter sit præg på alt hvad
erkebispen foretager sig i de sidste øjeblikke her i fædrelandet,
blandt hvis første mænd han havde havt sin plads i over en
menneskealder; de ved deres naivitet næsten rørende forsøg
han gør på at få Absalon til at forløbe sig, så han kunde
komme til at binde sig til Lund, - alt dette er da enten
historisk usandt eller hykleri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
