Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at antage, at det er ham der har afnødt paven den tiltrods
for Eskil og Valdemar.
Og nu selve kongens stilling! Er det tænkeligt, at
Valdemar i en strid som denne, mellem to slægter, af hvilke den
ene var uadskillelig sammenknyttet med ham og hans hus,
medens den andens stilling var mere end tvivlsom, at han
skulde have taget parti for Eskil? Og at han gjorde det,
bevidner ikke blot Saxe, men også Knytlingasaga; han troede
nemlig, ligesom Eskil, at ingen uden Absalon var det store
embed voxen [1].
Men når der således synes at være overvejende grunde
for at antage, at en slig plan som den af prof. P.-M. antydede
ikke har været tilstede i hint øjeblik, da Eskil overdrog
Absalon sin værdighed i St. Lavrentiuskirken, og denne nægtede
at modtage samme, så bliver endnu den lærde forfatters
påstand tilbage, „at hvad der da skete vil aldrig tilfulde forstås,
sålænge man i den underlige strid alene ser på de to
kirkefyrster, Eskil og Absalon: det er de to slægter, der mødes i
dem, og i baggrunden viser sig tydeligt de to helgener, hver
på sin side. Eskils ængstelige påtrængenhed for at fraviste
Absalon samtykket går langt ud over det rimelige og
naturlige, havde det alene været ham om en duelig eftermand for
kirkens skyld at gøre; han må desuden have kendt forholdene
altfor godt til ikke at indse det betænkelige i Absalons
forflyttelse til Skåne. Og Absalons modstand er alvorligere, end
at den lader sig forklare af hans forkærlighed for Sælland
alene, eller af denne i forbindelse med hans frygt for de
bryderier, han da kan have forudset fra Skåningernes side. Nøglen
til begges adfærd ligger i slægternes forhold“ o. s. v. [2] For
at klare dette, vil det altså være nødvendigt at betragte
begivenhederne i deres sammenhæng, for at se, om der dog ikke
må tilskrives de kirkelige og politiske forhold en sådan vægt,
at både Eskils valg og Absalons vægring i følelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>