Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men selv om vi et øjeblik antager, at der under alt dette
lurede hemmelige planer, som Saxe ikke har villet blotte, og
at den mand, som man i Clairvaux næsten anså for en helgen,
kun tænkte på sin slægts storhed, idet han forlod riget for at
glemme al verdens magt og ære i sin klostercelle, - selv om
så var, hvorledes skal vi da tænke os hans dybt lagte plan i
sin helhed? Hvad opnåede han ved at få Absalon til Lund og
Asger til Roskilde? Dog kun det at Absalon, en mand på
neppe halvthundrede år, fik den højeste magt i kirken. Thi
selv om Asger blev bisp i Roskilde, var dermed jo ingenlunde
givet, at han senere skulde komme til Lund, selv om han
overlevede den nye erkebisp, der vel neppe var synderlig ældre
end han selv. Hvormeget kunde der ikke udrettes af Absalon,
før det skete, hvordan kunde ikke alle forhold forandre sig!
Men det må indrømmes, at der alligevel var en mulighed for
at Eskil kunde sætte pris selv på dette svage håb, der jo
kunde styrkes ved uforudsete tilfælde, hvis det kun ikke blev
aldeles uhjemlet, at der overhoved var tale om for ham at
kåre en biskop i Roskilde. Det at han gør mine til ikke at
bruge sin ret i Lund, indtil kapitlet udtrykkelig beder ham
derom, tyder ikke på, at han skulde have isinde at gå endnu
videre og pånøde et helt fremmed stift en biskop. Men alt
dette var et aftalt spil mellem ham og kapitlet, vil man kunne
svare. Men i så tilfælde kunde han ikke let gøre regning på,
at kapitlet i Roskilde vilde opføre det samme spil med ham,
thi det holdt med Absalon; man skulde tvertimod synes, at
det næsten måtte blive ham umuligt efter en scene som den
i Lund at gøre brug af et nyt pavebrev i Roskilde. Dertil
kommer endelig det usandsynlige, der efter denne antagelse
stadig bliver tilbage, at det ikke skulde være Eskil, der dog
til syvende og sidst har bestemt pavens afgørelse. Han var
hans personlige ven og havde delt de onde dage med ham,
medens Valdemar faldt fra, og Absalon satte de politiske hensyn
over de kirkelige. Og når afgørelsen da kommer til Absalon
„at efterleve under bans straf“, ligger det da vel også fjernt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
