Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bispetienden, helst tillige bispemagten, kan der vel neppe være
tvivl om, at det jo er striden herom, der alt ulmede før Eskils
afrejse og måtte forudses vilde ende med åben kamp.
Tienden i hele sit omfang, en tredjedel til kirken, en til
præsten og en til bispen, var et led af allerstørste betydning
i middelalderens kirkelige organisme, og kampen om den går
gennem et århundrede, indtil den gennemføres og afgør kirkens
overvægt i hele folkeudviklingen for lang tid. Ingen kæmpede
så udholdende og tillige så heldigt for denne sag hos os som
netop Absalon, ja han er endog at anse for dens egenlige
bærer. Det er ikke vanskeligt at se hvad han tænkte derved.
Det gjaldt om at danne en stand, som kunde være uafhængig
af de andre i materiel henseende og ved sin dannelse og hele
retning være en bærer for alle ideelle interesser i folkelivet.
Men dertil kunde kun kirkens mænd, der stod udenfor den
idelige brydning mellem adel og almue, være tjenlige. Medens
bisperne ved embed og rigdom stod mellem rigets første mænd,
var præsterne spredte over hele landet, nøje forenede med
almuen, af hvilken de var fremgåede, adskilte fra den ved et
svælgende dyb, det „rene levned“, cølibatet, der trængte
igennem tilligemed tienden. Det er let nok at påvise det
mislige i denne stands oprettelse, tiden har siddet til doms
over den, og nu forekommer alt hvad der minder om
præstevælde os som utålelige bånd. Men når der ses hen til det
danske folks tilstand i midten af det tolvte århundrede, da
almuen var træg og ofte hellere forrådte landet end frelste
det, da adelen kun pønsede på omvæltninger og kongefejder,
så må vi takke Gud for den biskop, der grundfæstede kirkens
magt og derved skabte en stærk patriotisk stand, selv om han
derved måtte bøje den bondefrihed, der havde tabt sin højere
berettigelse ved at svigte sit kald. Striden i Skåne var i den
henseende afgørende. Erkebispen havde nøjedes med et vederlag
for sin tiende; bønderne vilde ikke forpligte sig til noget, men
de vilde nok yde det nødvendige. Men det var ikke nok for
Absalon, han vilde have slået fast som en ret, hvad der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
