- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
46

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var en gave, thi ellers var bispemagtens fasthed bygget på
sand og vilde svigte ved første bedste lejlighed. Dette
gennemførte han da også i en række blodige kampe i Skåne, som
han havde gennemført det tidligere på Sælland og senere
ifølge sin erkebiskoppelige myndighed fastsatte det for
Sønderjyllands vedkommende[1]. Senere sejrede det samme i
Nørre-Jylland og på Fyn.

Men, vil man indvende, bispetienden var jo indført i
Skåne ved lov, før den kendtes på Sælland, og længe før
Absalon kan antages at have havt en væsenlig indflydelse på
forholdene i dette stift, nemlig i året 1161 eller 62[2]. Dette
har dog intet fast holdepunkt i de ældre efterretninger og beror
sikkert på en stor fejltagelse. For at komme til klarhed i
dette vigtige spørgsmål, der bliver afgørende for det andet om
Eskils og Absalons forhold i det hele taget, vil det være
nødvendigt at gennemgå ikke blot alt hvad der kan skaffes tilveje
af ligefremme oplysninger om den skånske kirkelovs alder,
men også hvad der ellers i nogen henseende kan have
betydning for dens fastsættelse. Det naturligste er da først at
henvende sig til håndskrifterne, der foreligger aftrykte og bedømte
i prof. Thorsens og dr. Schlyters fortrinlige udgaver af skånske
lov. De ældste håndskrifter giver ingen oplysninger i
henseende til udstedelsestiden, først i to fra det 14. århundredes
anden halvdel (det Ledreborgske nr. 12 og det Stokholmske
B 74) møder vi bestemte data[3].

De forskellige tidsangivelser svarer her fuldstændig til dem
under den sællandske kirkelov og falder ligesom disse i to
rækker, således at de i den første bestemmer tiden i forhold
til konge og bisp, de sidste i forhold til verdens skabelse og
Kristi fødsel. At disse sidste er falske kan der ikke være
tvivl om, de falder nemlig på år 1142; de to første stemmer


[1] Thorkelin, Dipl., I 60; sml. Helveg, a. st., s. 456 f.
[2] Helveg s. 398.
[3] Thorsens indledning til sk. I. 17 ff. 28. Sk. I. s. 88 anm. og s. 265. Schlyter,
Skåne-lagen, s. XX, XXII og 379.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free