Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringsted, og hvorledes kunde han tro, at Eskil kunde eller vilde
gennemføre i Skåne, hvad han ikke mægtede eller ikke anså
tiden for passende til på Sælland?
Herimod vil der nu indvendes, at lovene jo var givne til
fordel for bønderne og afnødte bisperne af kong Valdemar;
men hele denne opfattelse af deres betydning strider
fuldstændigt mod det uomtvistelige forhold, at tiendens indførelse, der
er disse loves egenlige indhold, var bispedømmets sejr og
almuens nederlag. Tidligere lønnedes bispen, eller han lønnede
sig rettere sagt selv, af en uendelighed af bøder og gaver[1];
de skulde nu indskrænkes mod at tienden svaredes af alt.
Det er det loven vil; den sætter bestemte grænser for bøderne
og ordner det vigtigste angående den kirkelige rettergang, men
ender med bispetienden. Vel er det nu så, at alle håndskrifter
af begge kirkelove indledes med at sige, at „denne ret sattes
på målstævnet i Lund (Ringsted) efter alle Skåningers
(Sællandsfarers) bøn, fordi retten før var for hård“; men man
må her huske på, at det ældste af disse håndskrifter er fra
slutningen af det 13. århundrede. Dengang havde den skånske
kirkelov opnået en stor betydning, idet den var bleven brugt
i kampen mellem Kristoffer og Jakob Erlandsøn; kongen skrev
til Skåningerne, at de skulde stå på deres gamle skrå, som
erkebispen forkastede som ukanonisk, og dennes broder Nils,
der var gældkære (lensmand) i Lund, men stod på kongens
side, lod tage afskrifter af den til alle herreder, for at bønderne
ifølge lovens slutning kunde værge sig med den („vm skil vm
logh bøndør ok biscop, tha skal thæssi script therra mællin
skiliæ“[2]. Disse afskrifter var det da ventelig, der fik den
ovennævnte indledning, rimeligvis med den i flere håndskrifter
bevarede tilsætning: (efter alle Skåningers bøn) „mæst mæth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
