Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkaldte sammenstødet, derimod, og følgerne af den afgørelse,
det førte til, er det kritikens opgave at veje. Det er, om man
vil, kun rammen, men en ramme, der ikke blot samler billedet,
men tillige forbinder det med sine omgivelser og fremhæver
dets hele skønhed og betydning.
Kritiken vender sig i dette tilfælde som så ofte først mod
et punkt, der ved første øjekast synes aldeles underordnet,
men i virkeligheden er af stor betydning - og det ikke blot
for denne ene begivenhed -, nemlig det år, i hvilket slaget
fandt sted. Hvor overordenlig megen forvirring der i historien
er opstået af en falsk tidsregning, hvor vigtigt ofte et årstal
eller en opgivelse af dag og time kan være til at forstå en
begivenheds indre sammenhæng og udvikling, det overses i
almindelighed af dem, der kun flygtigt vil nyde granskningens
resultater, men føles desmere af hver, som selv søger
forståelsen på første hånd og ønsker at efterspore tildragelsens
udvikling og dens forhold til det foregående og efterfølgende.
Hvad nu tidspunktet for Svolderslaget angår, da er det
vistnok kun den avtoritet, hvormed det fra først af er bleven
bestemt, og den tradition, ifølge hvilken det af historieskriverne
er bleven taget til udgangspunkt for alle kronologiske
beregninger, der ligesom har holdt kritiken og undersøgelsen borte
fra det; thi såvidt mig bekendt har ingen søgt at eftervise
dets rigtighed, ligesålidt som nogen har angrebet den. Der
gives nu ganske vist overalt i historien faste holdepunkter,
som det ikke går an at røre ved, fordi de er så godt
afhjemlede ved samtidiges troværdige vidnesbyrd, at enhver tvivl om
deres rigtighed strider mod alle videnskabens grundsætninger;
men det tilkommer da rigtignok også kritiken at godtgøre deres
urokkelighed med fyldestgørende grunde. Til disse utvivlsomme
kendsgerninger er det nu så langt fra at opgivelsen af året
1000 for Olav Trygvesøns fald hører, at det tvertimod neppe
vil være vanskeligt fra virkelig faste holdepunkter at godtgøre
dens upålidelighed.
Det er som bekendt Are Frode, i hvis „Islændingebog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
