Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den bemærkning først træffes, at Olav faldt samme år som
kristendommen blev vedtagen på Islands althing, nemlig 1000
vintre efter Kristi fødsel, 130 efter den hellige Edmunds død.
Der må dog strax her lægges mærke til den forskellige grad
af sikkerhed, hvormed han fremsætter de to ting: kristendommen
vedtoges, „som alle siger“, „efter den almindelige tidsregning“
i året 1000, men samme år faldt kong Olav „efter Sæmund
præsts saga“ [1]. Herved kommer der fra først af en usikkerhed
ind i bestemmelsen, der svækker dens umiddelbare krav på
tiltro; siges dette at være Sæmunds beregning, da ligger der
heri en tilståelse af, at der kunde tænkes en afvigende, eller
at en sådan i virkeligheden var opstillet, og at der ikke for
forfatteren forelå afgørende grunde til at foretrække den ene
for den anden, skøndt han dog holdt sig til den, der forekom
ham at være den sandsynligste. Ja der behøver end ikke at
ligge såmeget til fordel for Sæmunds opgivelse i Åres ord;
han kan blot ville gengive den, uden at udtale sig for eller
imod, blot som et tilknytningspunkt imellem de norske og
islandske begivenheders følgerække, og han vilde godt kunnet
nøjes med at stille sine ord som han har gjort, om han for
sit vedkommende ikke antog, at de to begivenheder lå slet så
nær sammen.
En anden mislighed ved året 1000 er selve dets „runde“
skikkelse; det er farligt for en begivenhed at komme i
nærheden af et sligt årstal, når ikke alt er klart og bestemt i
den; der ligger i det runde tal en fristelse, der voxer i samme
forhold som sikkerheden aftager. For en omtrentlig opgivelse
er dette da også ligegyldigt, men for forståelsen af en
kronologisk sammenhæng kan det være af afgørende betydning at
få et faktum fjernet fra et sligt år.
Men det er ikke nok at vække denne foreløbige mistanke
mod Islændernes tidsregning i dette punkt, det vil være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>