Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjæle; glemselen og misforståelsen gør sig ikke blot gældende
ved overgangen fra det ene individ til det andet, men også i
løbet af den enkeltes udvikling, under de forandringer, der
overgår enhver levende ånd, og de mangfoldige indtryk, den
stedse modtager. Det er ikke så meget enkelthederne, der
tabes, ikke fremstillingen af en begivenhed, der forvanskes -
skøndt der også i den henseende kan fremkomme forunderlige
ting -, det er først og fremmest forbindelsen, der glemmes,
tidsforholdet, der udslettes, og helheden, der forstyrres. Og da
går det den historiske tradition som hin slange i mythen, der
altid fik to hoveder igen, hvergang den mistede et; neppe har
glemselen udslettet et træk, før der ligesom af sig selv voxer
et par andre ud; neppe er en forbindelse tabt af syne, før en
anden vilkårligt knyttes og drager atter andre med sig.
At denne almindelige mislighed ved enhver tradition, der
strækker sig over et århundred, i fuldeste mål er tilstede i
Islændingebogen, har vi til al lykke et så håndgribeligt bevis
på, at det synes at måtte vække selv deres betænkelighed,
der er mest tilbøjelige til at holde på traditionens
ufejlbarlighed; det er fortællingen om, hvorledes det gik til på
althinget, dengang kristendommen vedtoges. Denne fortælling
havde Are efter sit eget udsagn af Tejt, en sønnesøn af en
af hovedmændene ved hin begivenhed, søn af Islands første
biskop, den lærde Islejf, der var født nogle år efter og levede
til 1080. Alligevel lader han lovsigemanden Thorgejr i sin
tale for enighed på øen fortælle om den danske og norske
konge, der havde ufred, men af deres høvdinger blev nødte
til forlig - en begivenhed, der som bekendt først indtraf en
40 år efter!
Der er desuden en særlig mislighed ved bestemmelsen af
det omtalte årstal, den nemlig, at vi slet ikke får nogen
redegørelse for Sæmunds beregning, men tvertimod får et indtryk
af, at den var en af flere og at der kunde være delte meninger
om, hvilken der var den rigtigste. At idethele emnet for Ares
historieskrivning ingenlunde af ham ansås for noget, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
