Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at løbe til, fremgår tydeligt nok af hans foran omtalte
indledning; der var tvertimod en række spørgsmål, man først
efterhånden og vanskeligt kunde komme på det rene med, uden
måske nogensinde at træffe det rette. Og at der var en
afvigende tradition netop i det her omtalte punkt, får vi vished
for i den bekendte saga om Laxdølerne, der i sine hoveddele
hører til de ældste og sikkert mest fortalte på Island. Her
siges der nemlig, at kristendommen blev vedtagen på Island
året efter at Thangbrand havde været der, som også den
almindelige tradition antager; men derpå fortælles, at Olav
Trygvesøn først næste sommer frigav de gisler, han havde taget,
og blandt hvilke den berømte Kjartan var. Og dette står
ingenlunde i sagaen som noget uvæsenligt, der kunde forandres
ved et par ord, det er tvertimod et betydningsfuldt led i
fortællingen; thi i vinterens løb får Bolle, der er kommen tilbage
til øen, tid til at overbevise Gudrun om, at Kjartan er bleven
hende utro og bejler til kong Olavs søster, hvorpå hun ægter
ham tidligt på året derefter. Gudrun siges nu atter at være
Ares oldemoder, og denne kan da ikke have været uvidende
om disse tidsforhold, og om han end ikke har villet tilskrive
dem nogen afgørende betydning overfor Sæmunds beregning,
synes det dog næsten at måtte være dem, der har ladet ham
ligesom tage et forbehold, idet han meddelte dens resultat ikke
som noget, han selv antog, men som noget, der fandtes i
Sæmunds saga.
Det bliver da et spørgsmål, om vi kan tilvejebringe bedre
kilder end dem, der stod til Ares og Sæmunds rådighed, og
om det altså vil være os muligt at komme til sikrere
resultater end de. Dertil må der ubetinget svares ja. På den ene
side foreligger for os hele den samtidige evropæiske literatur
med alle sine tilknytningspunkter i et ganske andet omfang
end den kunde være hine Islændinge tilgængelig; på den anden
hele den norske tradition, der først senere blev optegnet i sine
forskellige former og med sine ældste kilder, de samtidige
skjaldevers. Det denne tradition især søgte at holde fast af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
