- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
66

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemte tidsopgivelser, var egenlig kun høvdingeskifternes
indbyrdes forhold, kongernes og jarlernes regeringstid, på samme
måde som Islænderne fastholdt lovsigemændenes embedsår, og
ligesom de ældste danske kongerækker, de hamborgske
erkebisperækker o. a. væsenlig holder sig hertil. Men dette er da
også nok til at danne et fast grundlag for kronologien i sine
hovedtræk, da der på ikke få steder findes tilknytningspunkter
til udlandets samtidige og fuldstændig pålidelige årbøger.

Et sådant holdepunkt er da først og fremmest Olav den
helliges dødsdag, d. 29. Juli 1030. Året opgives nemlig ikke
blot som utvivlsomt af Are, men også af den angelsaxiske
krønike, der er samtidig og i dette tilfælde taler om en
begivenhed, der havde en ligefrem øjeblikkelig interesse for
England, siden dets konge Knud den store derved blev endelig
herre over Norge. Ligeledes taler en solformørkelse, der fandt
sted d. 31. Avgust 1030, men senere henførtes til selve
slagdagen, afgjort for dette år; thi medens det er ret vel
begribeligt, at en naturbegivenhed, der for hin tid havde en så stor
betydning, kunde sættes i umiddelbar forbindelse med et slag,
hvorom rygtet lige var bleven udbredt over hele Norge, - så
vilde det være urimeligt at antage, at en sammenblanding af
de to dage kunde have fundet sted, dersom de skiltes ad ved
år og dag: thi det må vel huskes på, at det ikke er en fjern
eftertid, der henfører solformørkelsen til slagdagen, men at det
allerede sker i vers, der tillægges samtidens mænd [1].

Fra dette år må vi da gå tilbage ved hjælp af sagaernes
og årbøgernes opgivelser. Olav den digre, siges der hos
Snorre, såvel som hos Theodorik munk og i Agrip, var konge i
15 år; det samme er alt slået fast i et vers af den samtidige
skjald Sighvat [2]. At der ikke herved skulde være regnet fra
hans første ankomst til riget til hans død er højst
usandsynligt, og det fører os altså til året 1015 som tidspunktet for
hans regerings begyndelse. Dette stemmer også med den


[1] Maurer, Die Bekehrung des norw. Stammes, II 531 ff. 537 f.
[2] Snorre, O. h. saga k. 260. Script. r. D. V 330. Ágrip k. 27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free