Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsidst, Olav udtrykkelig nævnes tilligemed kong Sven fra
Danmark. Det er bekendt nok, at disse tog endte med et
forlig, ved hvilket de nordiske søkonger fik en anselig
Danegæld mod at love at ophøre med deres plyndringer. Herefter
vendte Sven hjem til sit rige, men Olav blev tilbage og indgik
et nyt forlig eller snarere et forbund med kong Edelred, til
samme tid som han antog kristendommen. At forliget, der
endnu haves, er et andet end det, der blev sluttet i fællesskab
med kong Sven, fremgår af dets hele indhold; Olav får en ny
Danegæld, men påtager sig den forpligtelse at frede om de
engelske kyster og strømme, så godt han formår [1]. Det var
en tanke, der ofte kom frem hos de angelsaxiske konger, og
det især hos Edelred, at samle nordiske mænd under deres
banner, for ved deres hjælp at holde de andre borte. Således
blev Gunløg Ormstunge hans hirdmand og Thorkel den høje
sluttede sig til ham med alle sine mænd. Olav, der var en
fredløs kongesøn, kunde da ej heller let finde på at vrage en
stilling, der gav ham så megen lejlighed til at vinde hæder
og guld, uden at træde den forandrede livsanskuelse for nær,
der, som det synes, fra først af greb ham så mægtigt. Der
har været ytret forskellige meninger om, når Olav er gået
over til kristendommen; at det først er sket i England, kan
der ingen tvivl være om. Den engelske krønike siger nu, at
han efter det første forlig med Edelred (sent på året 994)
gæstede denne konge, der senere „modtog ham af bispernes
hånd“ og gav ham mange gaver. Et af håndskrifterne
omtaler ligefrem, at han blev undervist af dem[2]. Der må herved
sikkert tænkes på hans dåb, selv om krønikens udtryk nærmest
sigter til den kirkelige bekræftelse af dåbsløftet. Sagaens
fortælling om hans dåb hos eneboeren på Syllingerne bærer præg
af at være af senere oprindelse, selv om der ligger noget sandt
til grund for den; han kan således f. ex. være bleven
primsignet ved en slig lejlighed, en foreløbig form for overgangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
