- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
72

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den ny lære, som vore fædre satte megen pris på, men
Engelsmændene ellers neppe kendte, idetmindste ikke på denne
tid. Et foreløbigt bekendskab måtte han da også gøre med
kristendommen blot ved at færdes mellem de danske vikinger,
der på den tid selvfølgelig alle var kristne. Den yngre
Olavssaga (k. 79) henfører dåben til hans 25. år, hvilket da også
efter den her fremsatte beregning fører os til året efter de
sidste hærtog, 995.

Al sandsynlighed taler endvidere for, at Olav ikke strax
herefter har begivet sig tilbage til Norge. Der må være gået
nogen tid efter det første forlig, før det andet (med ny
Danegæld) kunde sluttes, og sagaernes fremstilling strider åbenbart
mod at han lige derefter har forladt England. Forliget må
først være kommen til udførelse; årbøgerne roser ham for, at
han holdt det og aldrig kom til England mere med hærskjold;
han må vel have gjort mere og afholdt andre fra at hærge i
nogen tid. Idetmindste omtales der intet angreb i de to
følgende år, hvorpå de atter begynder i 997. Imidlertid sluttede
Olav svogerskab med den irske konge Olav Kvaran og opholdt
sig nogen tid hos ham, indtil, som det synes, efterretningen
om Hakon jarls mord lokkede ham tilbage til Norge. Også
denne række af begivenheder peger altså bestemt hen på året
997 som tidspunktet for hans ankomst til riget.

Før vi forlader denne undersøgelse, vil det være det
rigtigste endnu med et par ord at henvende opmærksomheden
på den begivenhed, der af Sæmund henføres til samme år som
Olav Trygvesøns fald, for at det ikke skal synes, at noget
her er bragt i ulave, der tidligere har været i den skønneste
orden. Sammenhængen i Laxdølernes saga taler som forhen
bemærket afgjort for, at der idetmindste lå en vinter mellem
kristendommens vedtagelse på althinget og Svolderslaget, og
det samme fremgår af, at den islandske overlevering tilskrev
Thorgejr Thorkelsøn den sidste afgørelse som lovsigemand;
det var han nemlig for sidste gang i sommeren 1001, som
det fremgår af Åres række af lovsigemænd og deres embedsår,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free