Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre nordiske konger. Han blev besvogret med Sven
Tveskæg og sluttede venskab med Olav Svenske, og han æggede
alt det had og al den misundelse frem, der i så rigt mål
fandtes hos dem begge. Det var især Sigrid Storrådes
lidenskab der i den henseende måtte komme ham tilhjælp; som
Olavs moder og Svens hustru opgav hun ikke noget øjeblik
sin hævn over den forsmædelse, hun havde lidt af sin norske
frier.
Denne del af sagaernes beretning er da vistnok
uimodsigelig: at det var Sven Tveskæg, Olav Svenske og Erik jarl,
der angreb og overvandt Olav Trygvesøn under den vendiske
kyst. Et andet spørgsmål er det, om de har ret i deres
angivelse af hans rejses formål, at han nemlig gæstede kong
Bugislav (Boleslav) for at få sin Dronning Tyres ejendele
udleverede. Dette synes neppe at være andet end en af
sagamændenes formodninger, der så let udvikler sig i den brede
episke fortælling, som ikke tåler noget spring eller nogen
uforklaret begivenhed, men helst glider jævnt frem gennem lutter
klare og letoverskuelige forhold. Hele fortællingen om, at Tyre
imod sin vilje sendes hen for at ægte „den gamle hedenske
konge“, at hun senere undviger og flyr fra Vendland op til
Norge, hvor hun ægter kongen, er desuden i sig selv så
usandsynlig og ligner så meget middelalderens eventyr og viser om
de kristne kongedøtre, der kommer til et fjernt hedensk land
og omvender dets konge ved deres ynde og uskyld, at den
sikkert må lades helt ude af betragtning ved en vurdering af
de politiske forhold før Svolderslaget. Noget andet er det,
når Ágrip, der idethele er skrevet ud af en ældre, men også
mangelfuldere tradition, siger, at Tyre engang havde været
lovet en vendisk hertug, men at hun ikke vilde have ham,
hvorimod hun senere fik Olav Trygvesøn; thi da Sven selv
var gift med en datter af den polske konge Miseko, altså en
søster til hans efterfølger Boleslav, der dog senere blev
forskudt af ham og levede i Vendland til efter hans død, da
sønnerne Harald og Knud hentede hende tilbage, så er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>