Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ostmark„, Meissen og landet til Elster, da ingen under den
almindelige gæring tænkte på at gøre alvorlig modstand. Da
Henrik II endelig var bleven valgt i Juli måned, havde han
en sammenkomst med Boleslav, men denne blev yderlig
forbitret over et forsøg, der gjordes på at fange ham, og han
kastede sig nu over Tyskerne med hele det nationalhad,
Polakkerne var i besiddelse af. - Men under disse forhold synes
kong Olavs tog at kunne forklares uden hjælp af det
usandsynlige mellemværende med kong Boleslav; han var vel bekendt
med de vendiske forhold fra sit ophold i Jomsborg, og det er
såre forklarligt, at rygtet om de store omvæltninger, der syntes
at skulle foregå dernede-, ikke lod ham have ro i hjemmet, nu
da han dog var rustet til store foretagender, men gjorde, at
han længtes efter at kaste sit sværd i vægtskålen som Norges
konge der, hvor han før havde færdedes som menig kæmpe.
Det er heller ikke umuligt, at Tyres had til Boleslav kan have
havt indflydelse på Olavs beslutning i den retning. Men at
historien intet har opbevaret derom, og at sagaen ikke har
fået dette moment med, finder ganske naturligt sin forklaring
i, at han intet fik udrettet af det, han i den henseende kan
have påtænkt, og at de øvrige begivenheder, der knyttede sig
til toget, derimod trængte sig så stærkt i forgrunden. Dette
forklarer da måske tillige sagaens beretning om hans lange
ophold i Vendland; hans mænd blev kede deraf, provianten var
rimeligvis fortæret og flådemandskabet længtes efter hjemlov [1].
Angående selve slaget skal her kun to punkter
fremdrages: de kæmpende skibes antal og de danske Jomsvikingers
forhold. Også her er det nødvendigt bestemt at skelne mellem
versenes og sagaernes udsagn, thi kun i hine kan vi vente
det rette forhold bevaret. Haldor den ukristne siger, at Olav
drog sønderfra med 71 skibe, „dengang jarlen (vistnok den
norske Erik) krævede skibe af Skåningerne (de Danske)“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
