Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans fjender mødte derimod med 80 skibe, 60 danske, 15
svenske og 5 norske, som der siges i Rekstefja [1]. Disse
opgivelser svarer i alle henseender til hvad der måtte antages
for det sandsynligste; Olav kunde ikke ret vel vove sig ned
gennem de danske farvande med en mindre styrke, de andre
kunde på den anden side ikke let i en håndevending samle
en større flåde til en kamp, der kun angik deres personlige
interesser. Endvidere er det det ene rimelige, at Sven var
den der mødte med et helt overvejende antal skibe; han var
samtidens største viking og den der i alle måder var første
mand i forbundet; Olav deltog i det mere for sin moders skyld,
og Erik var en landflygtig jarl, der neppe ejede ret mange
fartøjer. Derfor omtaler Adam af Bremen end ikke Olav og Erik,
skøndt hans hjemmelsmand Sven Estridsøn, der jo tilhørte det
svenske kongehus nok så meget som det danske, ellers nok
vidste at fortælle om og fremhæve sin moders halvbroder,
endog på sin morfaders bekostning. Ligeoverfor disse
efterretninger taber da sagaerne al betydning med deres fortælling
om, at Olav kun havde 11 skibe hos sig, da slaget begyndte,
og at det var Erik jarl, der med sin mageløse tapperhed
overvandt sine landsmænd, mod hvem de Danskes og Svenskes
anstrængelser var spildte. Det er skade, at en så skøn
fremstilling som den, sagaerne giver af Svolderslaget, skal vanheldes
af dette norske arvesyndsmærke.
Et andet træk, der i sagaen ikke uvæsenligt bidrager til
at stille Olav i det bedste lys på fjendens bekostning, er
fortællingen om Sigvalde jarls forræderi. Nogle siger, at han
gjorde kong Olav tryg og derpå forlod ham i kampen; andre
går endog så vidt at lade ham drage til Norge for at lokke
ham herned. Der var idethele en tilbøjelighed til at lade
kongerne falde for forræderi i den ældre middelalder: Kristus
var i den henseende det store forbilled, hvorefter sagnet
formede mange nekrologer. Her er der imidlertid ingen grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
