Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at tro på noget sligt. Vel sagde Stefner i et nidvers, da
han drog forbi Sigvalde: „nedbøjet er næbet på den niding, der
sveg kong Sven af lande og forrådte Trygves søn“ [1]; men
dette kan ganske i almindelighed sigte til, at han deltog i
slaget, og en Normand vilde måske have sagt det samme til
Sven Tveskæg eller enhver anden deltager; her var der dobbelt
anledning til det, da Sigvaldes list mod kong Sven også kunde
betegnes som et forræderi. At opfattelsen af Sigvaldes
deltagelse som noget uhæderligt i alle tilfælde ikke har været
almindelig i Norden, fremgår tydeligt nok af Skule
Thorstensøns vers, hvori han fortæller, at „han fulgte Frisernes fjende
(jarl Erik) og Sigvalde sønderpå foran Svølders munding“ [2];
thi ingen ærekær mand vilde selvfølgelig rose sig af at have
været i følge med en niding. Der er da heller intet
sandsynligt i hele denne fortælling; den konge, der svang sin blodige
svøbe over England og satte dets krone på sit hoved, havde
vel neppe behov at ty til svig og underfundighed for at komme
kong Olav tillivs, ligesålidt som han vistnok måtte takke sin
lensmand Erik jarls våben for sejren.
Til slutning skal her endnu gøres opmærksom på et
sammentræf af begivenheder, der neppe synes at kunne være
tilfældigt. Det var nemlig godt 9 uger efter Svolderslaget at
kong Edelred i England lod de Danske myrde (d. 13. Nov.).
Således som denne nidingsdåd fremstilles af de gamle engelske
forfattere er den næsten en gåde på det tidspunkt, da den
udføres. Vikingehæren havde fået sin skat og var gået i
vinterkvarter; kongen havde samme efterår modtaget sin unge brud,
hertug Rikards datter af Normandiet; der synes ikke at have
vist sig noget varsel om den storm, der nærmede sig. Da
udgik der hemmelig befaling til alle tro Engelsmænd om at
dræbe de Danske i en bestemt nat, hvor de end fandtes. De
samtidige årbøger siger, at grunden dertil var, at kongen havde
fået at vide, at de Danske tænkte på at rydde ham og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
