Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvfølgelig ikke blive stående herved, da det som bekendt
langtfra altid er tilfældet, at diplomernes ord eller ånd går ind i
livet og påtrykker det sit præg, og det især hvor, som her,
kun den ene part kommer til orde, medens den anden ikke
tages på råd med. I slige tilfælde må historien først og
fremmest adspørges, selv om det - som atter i dette
tilfælde - var den samme part, der skrev den, som også
fremkaldte brevenes forrn og ordlyd. Dette skal her dog
kun foreløbig bemærkes, medens vi iøvrigt først henvender
opmærksomheden på den ovennævnte undersøgelse, der efter kildernes
beskaffenhed må indtage den vigtigste plads.
Den særegne vanskelighed herved er den mistillid,
hvormed man nødes til at betragte selve oldbrevene, som de er
overleverede os, i afskrifter eller foregivne originaler; der er
nemlig ingen tvivl om, at der i den tidligere middelalder er
bleven drevet et særdeles vidtgående falskneri med dem,
således at hele rækker er lavede længe efter den foregivne
udstedelsestid, andre derimod er forøgede og „forbedrede“, somtider
mere end en gang, alt som de fordringer steg, der ved dem
skulde støttes. Det lå jo ikke så fjernt for den diplomatiske
kløgt i en tidsalder, der måtte tillægge det skrevne dokument
så stor vægt, og da det var vanskeligt at kontrollere de ældre
breves ægthed, siden de kun var til i en original, og der
sjælden eller aldrig havdes afskrifter, at forsøge sin lykke med
et falskneri af denne slags. Det kaster ganske vist et meget
misligt lys over kapitlet i Bremen, at det ikke en, men
gentagne gange og til forskellige tider indlod sig på sligt for at
hævde sin stilling eller rettere tilrane sig en uberettiget plads.
Den jydske lov sætter dødsstraf på falsk og jævnfører det med
mordbrand og stimandsfærd og det er bekendt nok, at Kristian
IV lod Kristoffer Rosenkrans undgælde med liv og ære for et
sligt bedrageri; i statslivet har der nu vel altid hersket andre
love og andre benævnelser for forbrydelsen, men heller ikke i
dette tilfælde blev dog det gamle ord tilskamme, at „falsk slår
sin egen herre på hals!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
