Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det blev ikke oprettet dengang, både Heridag og kejseren døde,
inden det kom så vidt, og den svage Ludvig måtte lade den
ene af sin faders store planer falde efter den anden. Landene
nord for Elbe, der imidlertid blev ved at stå i en slags
afhængighed af kejserdømmet, deltes mellem de to bispedømmer
Bremen og Ferden, således at vistnok kun den vestligste del,
Ditmarsken, blev lagt til Bremen, medens de østlige egne,
Stormarn og Obotriternes land, kom til Ferden, der, især
dengang, havde et meget lidet område syd for Elbe.
Således stod sagerne, da erkebiskop Ebo af Rheims, en
nidkær og i enhver henseende fremragende kirkefyrste, dertil
en ungdomsven af kejser Ludvig, fik lyst til at gå til landene
nord for Ejderen for at bringe dem kristendommens lys. Ved
kejserhoffet havde han nemlig gjort bekendskab med flere
Danske, rimeligvis kongens udsendinge, og deres
ejendommelige nationale kultur har da udentvivl vakt den åndfulde mands
interesse i en ganske særegen grad, siden han kunde falde på
selv at gå til dem som en evangeliets tjener, han der var så
dybt indviklet i tidens store politiske spørgsmål. Ebo søgte
og fik da til den ende pavens udtrykkelige beskikkelse til at
prædike evangeliet for de nordiske folk (se Pascalis I’s bulle
til Ebo og Halitgar af Cambrai hos Lappenberg nr. 6), og han
ledsagedes af flere bisper og højtstillede klerke på sine rejser
til Danmark, der fandt sted flere somre i træk (o. 822-23).
For at have et bestemt udgangspunkt for sin virksomhed
forærede kejseren ham en gård Velanao ved Itzeho. Ebo søgte
at få fornemme og begavede drenge fra Danmark i sin
klosterskole, og han virkede vistnok med megen iver og myndighed;
men efter hele sin personlighed kunde han ikke undgå at
blande sig i de tronstridigheder, der dengang rystede Danmark,
og om han derved end hist og her kunde fremme sin sag,
var det dog ikke ad den vej kristendommen kunde eller burde
vinde varigt fodfæste. Det faldt dog i hans lod at opnå et
tilsyneladende betydningsfuldt resultat, idet han foranledigede
den første nordiske konges dåb og derved tillige et andet, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
