Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første øjekast langt mindre, men i virkeligheden større:
Nordens store apostels udsendelse. Da Ansgar i nogle år havde
fulgt kong Harald - (pave Evgenius, 824-27, gentog kaldet
til Ebo og Ansgar i forening, L. nr. 18) - og senere gjort
en rejse, til Mælaren, og da han var nogenlunde orienteret i
forholdene nord for Elbe, fattede kejser Ludvig den plan at
oprette et erkebispedømme for den del af sit rige, der lå
hinsides denne flod, for at missionen i Norden kunde få et fast
udgangs- og støttepunkt her. Det er altså Karls gamle tanke,
men udvidet med det betydningsfulde tillæg: den nordiske
mission, der ikke existerede for ham; - thi så langt han
kunde nå, udbredte han kristendommen med ild og sværd,
iøvrigt lod han den skøtte sig selv. Hvad han havde tænkt
sig som et bispedømme bliver tilmed et erkebispedømme, for
at stille det så uafhængigt som muligt og uden al tvivl tillige
for at give det den højst mulige glans over for Nordens
høvdinger, der satte så megen pris på den ydre værdighed og
kongelig optræden. Det stod imidlertid ikke til kejseren at
fastsætte noget bestemt i de rent kirkelige forhold, især på
steder, hvor hans politiske myndighed hørte op; han søgte og
fik derfor pavens bekræftelse på erkebispedømmet, medens
Ansgars kaldelse til hedningeapostel ved siden af Ebo samtidig
stadfæstedes. Det er dette Gregorius IV’s stiftelsesbrev (fra o.
831), der senere er bleven forfalsket og i denne skikkelse
påberåbt som hjemmel for Hamborgs fordringer på højheden over
den nordiske kirke. I sin oprindelige form omtaler det
imidlertid slet ikke noget forhold mellem erkebispedømmet og de
nordiske lande; det opfatter dem tvertimod som to aldeles
forskellige ting: kejser Ludvig har oprettet et erkebispedømme i
Hamborg og udnævnt Ansgar til Nordalbingernes første
erkebiskop, - det bekræfter paven; - og paven udnævner denne
Ansgar tilligemed Ebo af Rheims, de to katholske erkebiskopper,
til evangeliets forkyndere blandt de nordiske folk. Begge dele
foretages selvfølgelig i forståelse med hinanden, der er ikke
nogen tilfældig, men en bestemt attrået forbindelse mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
