Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem; men de har deres oprindelse fra to helt forskellige
myndighedsområder, og forbindelsen er derfor en foreløbig og
personlig. For yderligere at støtte den ny erkebiskop gav kejseren
ham tillige klosteret Turholt i Flandern, da det først og fremmest
gjaldt om at skaffe ham de nødvendige betingelser for en
virksomhed, der var rig på ofre og fattig på løn i materiel
henseende.
Erkebispedømmet indrettes til fremdeles at være bærer
for missionen, idet der siges, at der for fremtiden skal vælges
mænd, der egner sig til at forkynde evangeliet for hedningene;
men dette var jo en nødvendighed for selve stiftets skyld,
siden det omfattede en landstrækning, der endnu så godt som
helt lå i hedenskabets mørke. „Nordalbingernes land“ kalder
paven det, „hvis hovedsæde er Hamborg“, „på det sted hvor
Vender og Danske støder sammen med Saxerne“, det land der
forhen „hørte til bispedømmerne Bremen og Ferden“ (s. 491).
Der tænkes herved ikke blot på de af Saxer beboede egne
nord for Elbe, men også på de vendiske strækninger indtil
Pene og Ejder, som erkebispestiftet viser sig i besiddelse af
senere. Hertil er det da også paven sigter, når han bestemmer,
at kejseren skal afgøre det nærmere angående erkebispens
indvielse, „indtil sædet far lydbisper af hedningene“ (donec
consecrantium numerus augeatur ex gentibus, s. 495); der kan
herved kun tænkes på vendiske, og det er en fejl, når man,
efterat falskneriet er oplyst, vil holde fast ved, at der her er
ment nordiske biskopper.
Ved siden af Ansgar beholdt Ebo sin myndighed som
Nordens apostel. Han var så lidt tilsinds i den henseende at
opgive sin ret eller svigte sin forpligtelse, at han fik overdraget
kaldet til sin frænde Gautbert, siden han ikke selv kunde få
tid og ro til at hengive sig til den velsignelsesrige gerning i
ordets tjeneste. Gautbert indviedes til biskop af Ebo og Ansgar
i forening for at kunne overtage en selvstændig del af
missionen, et nyt bevis på at den højeste kirkelige værdighed
(paven kaldte sig selv „biskop“) ansås for nødvendig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
