Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvskreven tilligemed erkebispedømmets oprettelse i Hamborg og
dets grænsers fastsættelse. At Agapitus altså ikke omtaler
nogen mission blandt Venderne er et bevis mere på den
opfattelse af de nordiske landes forhold til Hamborg, der her
gøres gældende, det viser at paven (såvel som selvfølgelig
erkebispen) var fuldstændig på det rene med forskellen mellem
de lande, der hørte til stiftet, og dem, der kun stod i forhold
til erkebispens person i sin egenskab af pavelig legat.
Adalbert derimod lod Venderne igen komme frem i pavebrevet i
den svigagtige hensigt at danne en parallel mellem dem og
Nordboerne.
Til den i Agapitus’s bulle udtalte opfattelse svarer da
også på det nøjeste to andre træk fra samme tidsrum, der er
overleverede os fra to meget forskellige sider. Det ene er det
sagn hos Saxe, eller rettere den tradition i deri danske kirke,
at en konge Frode, efter først at være bleven døbt på et
Englandstog, sendte bud til pave Agapitus for at bede ham
om lærere i den kristne tro. Denne tradition er nemlig i
enhver henseende såre let forklarlig. Ansgars virksomhed glemtes
selvfølgelig i Danmark; hvad han havde udrettet var ikke af
den betydning og af det omfang, at der kunde vedligeholde
sig en tradition derom, uafhængig af de skriftlige
mindesmærker. Kristendommen hentedes hjem over havet, Thorkil
fik den i Tyskland, Frode i England, det måtte blive folkets
ældste erindring. Først derefter udgår der bud til Rom for at
få ordenlige lærere i hjemmet og bisper til at forestå kirkerne,
og dermed begynder da kirkens grundlæggelse. Traditionen
har her glemt mellemleddet i Hamborg, det er uden væsenlig
betydning, den holder sig til paven som den unge vordende
kirkes naturlige formynder, og det er da i alle tilfælde
mærkeligt, at den har fastholdt det rette navn Agapitus. Hvad
iøvrigt Frode angår, da synes han at være født af en
misforståelse af et oldengelsk digt, men selv om der aldrig har været
nogen regerende konge af dette navn i det 10. århundrede,
så er det dog ret vel muligt, at et gammelt kvad kan have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
