Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adams ord, at ikke så få biskopper efterhånden blev sendte
hjem fra England, uden at erkebiskoppen lod sig forlyde med
noget. Rimeligvis har han først søgt pavens fornyelse af det
apostoliske kald, der neppe udtrykkelig var overført på
Adeldags efterfølgere. Til denne tid må da vistnok netop den
tabte bulle af Benediktus henføres, således at det var med den
i hånden Unvan endelig vovede at bryde overtvert og uden
videre anholde en af Knuds engelske biskopper. Det var
Gerbrand, som var bestemt til Roskilde, det gik ud over. Han
var indviet af Edelnod, erkebiskop i Canterbury (1020-38),
og hertil vilde det svare meget vel, om man kunde antage, at
den falske bulle, der tillægges Benediktus VIII, med hensyn til
udstedelsestiden svarede til den tabte ægte; den er nemlig
dateret 1022, to år før pavens død. Ved denne tid må det i
alle tilfælde rimeligvis have været at Unvan troede sig stærk
nok til at trodse Nordens mægtige konge. Gerbrand, siger
Adam, blev snart vunden af den indsmigrende erkebiskop, han
gik endog i spidsen for de mænd, denne sendte til kongen i
England for at lykønske ham til de store sejrvindinger og tale
Hamborgkirkens sag for ham. Adam fortæller et andet sted,
at Unvan vidste at bruge kirkens skatte i rette tid og på rette
måde til at vinde lunkne venner og formilde sine fjender:
Nordens vilde konger kunde ikke modstå hans gavmildhed og
de engelske biskopper bøjede sig for hans guld (II 47. 48).
På den måde kom det til et forlig; Knud anerkendte den
pavelige legation og lod bisperne, som han havde valgt,
fremstille sig i Bremen for at modtage indvielsen eller, om de var
viede i England, vedkende sig det forhold, der af kirkens
overhoved var oprettet mellem dem; Unvan så på sin side gennem
fingrene med den selvrådige konge og anerkendte de bisper,
han sendte til ham, „og som han fandt skikkede til embedet“,
tilføjer Adam forsigtig (alios vero in Anglia ordinatos, pro
amicitia regum, cum satisfacerent, ad aedificandam dimisit
ecclesiam, II 47). Det behøver vel neppe at tilføjes, at det
stadig var kongen der valgte bisperne og gav dem embedet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
