- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
115

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der kunde ikke opstå tvivl om hans ret dertil, kun han var
konge i Danmark, og han var anerkendt som kristelig konge
af kirken; men kirkevæsenet var på den anden side så lidet
ordnet, at ingen anden kunde have nogen af ham uafhængig
ret i den henseende.

Før vi slutter omtalen af denne periode af den danske
kirkes udvikling i forhold til Hamborg, er der endnu et punkt
der i al korthed skal fremdrages, nemlig den især af Helveg
på flere steder opstillede modsætning mellem Jyllands og øernes
bispedømmer, således at den engelske indflydelse og dermed
den rent nordiske karakter skulde været større her, den tyske
hist. Denne anskuelse er kun en affødning af Tyskernes
theori om en ældgammel modsætning mellem halvøens og
øernes beboere, en theori der blomstrede i Dahlmanns
tvedeling af det gamle danske rige og satte frugt i Fr. Hammerichs
tredeling efter de gamle landskabslove. Ligeoverfor denne
theori må det bestandig holdes fast, at en social forskellighed
ikke begrunder en politisk adskillelse eller modsætning, ligeså
lidt som en lighed hist begrunder en lighed her. Danmark
har ikke blot, tiltrods for sundene og de forskelligheder der
holdt sig til den nyere tid i lovgivning og sprog, været et
samlet rige, sålangt historien går tilbage, men det har også
delt politisk og kirkelig udvikling fra de ældste tider. Adam
synes rigtignok at opfatte det anderledes, hvad der jo er
forklarligt nok, da han hørte hjemme i et rige, hvor stammernes
forskellighed og indbyrdes fjendskab spillede en så stor rolle,
men han har kun ringe held med sig i de vidnesbyrd, han
tror at finde for sin anskuelse. Når han således blandt de
bispesæder, Knud besatte med Engelskmænd, særlig nævner
Skåne, Sælland og Fyn, da synes der herved ganske vist at
foresvæve ham hvad han før har sagt om, at Jylland blev
underlagt Hamborg; men mere end en løs antydning er det
heller ikke, thi han siger selv, at dette kun er exempler, men
at der kom „mange“, altså vel også til jydske stole. På den
anden side siger han udtrykkelig, at de først indviede jydske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free