Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fælle Klemens II, besteg det hellige sæde efter hans anbefaling.
I denne stilling var Adalbert tilfreds og lykkelig; alt gik vel
for ham derhjemme i stiftet, hvor en ny ånd snart begyndte
at gøre sig gældende, og kejserdømmets store ide, at danne
en fast verdslig magt, hævet over de smålige hensyn, der gjorde
sig gældende blandt hertuger og grever, greb ham med hele
det trylleri, som kærligheden til og stoltheden over fædrelandet
og dets hæder, tilligemed hengivenheden for kirken og de store
tanker, den satte i bevægelse, kunde udgyde over den. Det
Henrik vilde var at rense kirken for det verdslige og netop
derigennem knytte den til kejserdømmet som udtrykket for
den højeste jordiske vælde, retfærdighedens håndhæver, det
kirkelige livs ydre værn og støtte. Han døde uden at opnå
varige resultater; hans søn og efterfølger var et sexårigt barn,
og inden han havde nået den voxne alder var opgavens
løsning umuliggjort: thi imidlertid havde den store Gregorius som
almægtig kardinal lagt alting tilrette for gennemførelsen af sin
opfattelse af kirkens og statsmagtens reformation: for ham stod
kirken som det ypperste, også i verdslig henseende, kun den
var istand til at afgive en varig grundvold for freden og
retfærdigheden, al verdslig magt måtte derfor i sidste instans
gøres afhængig af den.
Da Leo IX, den sidste pave der var valgt og regerede
uden Hildebrands indflydelse, og for hvem kirkens reformation
var hovedsagen, og kejser Henrik var døde (1054 og 1056),
siger Adam, forlod lykken og besindigheden Adalbert. Vel
lykkedes det ham at erhverve en plads i den unge kong
Henrik IV’s formynderskab, men hans indflydelse på drengen
dadles, og det viste sig, at han ikke forstod alene at stå i
spidsen for et stort riges indviklede anliggender. Hvor
arbejdsom, snild og opfindsom han end havde været ved siden af
Henrik III, det nyttede ham kun lidt nu, da det gjaldt om at
hævde en fremragende plads, der var afhængig af manges gode
vilje; hvor fortrinlig han end havde været som den anden
mand i riget, kun afhængig af den første, så lidt egnede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
