- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
119

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der vortrefflichen Schilderung Erzbischofs Adalberts wichtig.
Adalbert hat keinen Biographen gefunden, doch sind wir durch
Adam besser über ihn unterrichtet als über irgend einen seiner
Zeitgenossen. An Adams Urtheil über Adalbert muss man sich
halten; denn es beruht auf genauer Kenntniss und ist in einer
Weise ausgesprochen, welche der Pietät und Wahrheitsliebe
des Autors gleiche Ehre macht.“

Adalberts karakter er ikke så vanskelig at forstå som dr.
G. synes at antage. Han er en af disse mænd som især
fødselsaristokratiet ikke sjælden frembringer, ligesom
forudbestemt til enten at henrive og fastholde, eller frastøde og
oprøre folk som de er flest. Smuk, rig og gavmild, veltalende
og vittig, et klart hoved, beåndet af det ideelle, der griber ham
mægtigt hvor det træder ham imøde: som kongelig storhed
ikke mindre end som ydmyg selvfornegtelse, synes han skabt
til at gå foran i tidens kampe og vise vej i dens gådefulde
bestræbelser. Men uden mådehold og selvbeherskelse, uden
syn for sine egne brøst, men bidende og skånselsløs overfor
andres, med en ustyrlig ærgærrighed og en god del
forfængelighed synes han at måtte komme i kollision med alle og at
måtte blive hadet af de mange, han sårede på sin vej. Deraf
kommer det stærke spil af held og uheld i hans liv; går det
godt, da hjælper ligesom alt til at bære ham frem; forlader
lykken ham et øjeblik, da viser det sig, at hans venner var
skjulte fjender, og at hans fjender hadede ham som døden, og
alt bryder på en gang løs over ham, medens han selv synker
sammen i fortvivlelse, - indtil lykken atter smiler, og den
næsten opgivne skude sætter det ene sejl til efter det andet
og hejser alle sine flag.

Neppe var Adalbert i en ung alder bleven erkebiskop, før
han vidste at indynde sig således hos kong Henrik III, at han
blev hans næsten uadskillelige ledsager og medarbejder i alle
rigets indre og ydre anliggender. Han fulgte denne sjældne
fyrste på det mærkelige tog til Rom 1046 og var vidne til,
at tre paver blev afsatte og en fjerde, hans ungdomsven og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free