Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordringer på England, tillige over dette rige! Det ligner de
tyske lærde at udruge en sådan ide 7-800 år efterat den
skulde være trådt i live. Hamborg stillet ved siden af
Konstantinopel og Rom! Den mindste erkebiskop i Tyskland stillet
i spidsen for en udvikling, til hvilken der ikke fandtes og
ikke kunde findes de mindste spirer på en tid, da det netop
var de sydlige gammelkristne lande, der lå i opposition mod
pavedømmet, medens de nordlige, nylig omvendte, støttede det
og så op til det! Tanken vilde, om den var bleven undfanget
i hin tidsalder, ikke have været ophøjet, men tåbelig og
urimelig.
Der er da i virkeligheden heller intet der taler for, at den
har været næret af nogen; Adam kender den ikke, og selv i
det han omtaler: et patriarkat, omfattende de to tyske stifter
Hamborg og Ferden og de 3 nordiske riger, kalder han den
en frugt af Adalberts hovmod og tåbelige drømme. Det
erkebispen tænkte på var at oprette en egen kirkelig værdighed,
der skulde stå i samme forhold til erkebispedømmet, som dette
står til bispedømmet; han selv vilde dele sit stift (efterat have
tilegnet sig Ferden) i 12 små bispedømmer, Danmark skulde
have en egen erkebiskop, Sverig og Norge rimeligvis også i
tidens løb. Han vilde da have en vis overhøjhed over dem,
have ret til at holde synoder o. l.; pavens magt skulde
udøves gennem ham, ligesom den udøves gennem erkebiskoppen
overfor bisperne; det var kort sagt et nyt mellemled i
hierarkiets store organisme, hvis hoved paven var og skulde
blive [1].
Således tænker Adam sig dette patriarkat, og der er ikke
mindste grund til at tro, at Adalbert har havt nogen anden
forestilling om det, en højere ide kunde ikke passe dertil.
Adalbert var overhoved ikke den mand, der egnede sig til at
være bærer for en ide, ligesålidt som han selv var båren af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
