Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ideelle. Med sin høje dannelse og sin rigt udstyrede
personlighed greb han ind i begivenhedernes gang, dreven af
ærgærrighed og lyst til at handle, beåndet af tidens ideer, men
uden at have hengivet sig til nogen af dem med den
inderlighed, der ene er istand til at adle et sådant menneskeliv.
Hvor skånsomt man end vil bedømme ham, vil det være
umuligt at komme bort fra den erkendelse, at det er
kejserhoffets glans og kejservældens magtfylde, der bedårer ham og
lænker ham til de to Henriker. Han havde sans for andet
end dette, det skal villigt indrømmes; han toede de fattige
pilgrimmes fødder og han var nær ved at gå til Norge og
Island som ordets forkynder; men det viser kun, hvor let
bevægeligt hans sind var, hvor ustadig tankerne søgte omkring
efter det usædvanlige, opad, nedad og udad. Der er noget
glimrende i hans løbebane, men man søger forgæves noget
stort eller endog blot noget fuldbårent og helt. Og allermindst
kan tanken om at oprette et patriarkat gøres til dens mål,
endog i den grad, at han efter dr. G.’s mening skulde have
afslået pavestolen for at sætte den iværk. Det er nok muligt,
at han i sine senere år har ytret, at han selv kunde være
bleven pave, dersom han havde villet, som Adam fortæller,
men efter alt hvad vi ved om ham må denne lejlighed enten
aldrig i virkeligheden have været budt ham, eller den er under
de givne forhold forekommen ham som et ringere vilkår end
at følge kejseren og hans lykke.
Dermed må vi da opgive ikke blot dr. Grünhagens
opfattelse af Adalbert, men også Lappenbergs opfattelse af
erkebispedømmet. Skulde den have nogen sandhed, måtte det da
være netop nu, i Adalberts plan om patriarkatet. Det er ikke
blot en løs og urimelig Hypothes, at Karl den store har tænkt
på en tysk-nordisk kirke, men der er heller ikke mindste spor
deraf i den følgende tid, indtil Adalbert. Og efter hans dage
kan de endnu mindre søges; thi fra den tid af gjaldt det kun
om ved alle midler at fastholde den usandhed, at de nordiske
riger hørte til erkebispedømmet, uden at et glimt af nogen ide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
