- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
127

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forhold til Leo IX, der besteg pavestolen 1049, var særdeles
godt; på den store almindelige synode ved Maintz, hvor paven
søgte at formå Tysklands gejstlighed til at antage hans
reformatoriske grundsætninger, vandt han ham fuldstændig ved sin
skarpe dømmekraft og brændende iver for kirkens anliggender.
Leo bekræftede da også d. 6. Jan. 1053 det hamborgske
erkesædes privilegier efter de samme tre pavers forbilled som
Klemens II. Det ligger nær at antage, at en eller flere af de
gamle buller ved den lejlighed blev forelagte paven i en
forfalsket skikkelse, uden at der dog kan tænkes på nogen af
dem, vi nu har, da de er fra en endnu senere tid [1]. Leo
gentager ikke blot hvad Klemens har indrømmet, men føjer til de
Danske og Svenske også „Normændene[2], Island, Skridfinland,
Grønland og alle de andre nordiske folkefærd“. Dertil gøres
Adalbert til pavens legat blandt disse folk, og det tilstås ham
og hans efterfølgere at indvi biskopper, såmange og hvilke han
vil, til hedningenes omvendelse og til hine kirkeprovinser.
Desuden får han tilladelse til at smykke sig med mitra, sidde
tilhest ved visse højtidelige lejligheder og lade et kors bære
foran sig, ligesom retten til at bruge palliet udvides. Det
samme gentog Viktor II kort efter sin udvælgelse, d. 29. Okt.
1054 (Leo døde d. 19. April 54), og Adalbert sørgede for også
at få disse privilegier antedaterede ved to falske buller fra
912 og 920 [3].

Men dermed var da også hans virksomhed i denne
retning tilende; efter Henriks død blev han altid mere dragen
ind i de politiske forviklinger, og om han end af og til med


[1] [Senere Tilføjelse:] Neppe! man kunde kun gøre paven opmærksom på de
forandrede politiske forhold i Norden.
[2] [Senere Tilføjelse:] Tidligere har man åbenbart tænkt sig Normænd blandt
de Danske.
[3] Skønt dette vistnok er det sandsynligste forhold, skal det dog bemærkes, at
Adams ord om Adalbert (potentiam archiepiscopalem longe lateque in exteras
protendebat nationes, III c. 70) tilsyneladende taler for, at forfalskningerne er af senere
datum. Adam tænker imidlertid sikkert ikke på privilegierne, som han i reglen
gengiver temmelig vilkårligt, og som han senere omtaler særligt for Adalberts
vedkommende, men på den faktiske tilvæxt i myndighedsområde som erkebispen fik, især ved
bispevielserne til øerne i Nordhavet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free