- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
130

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

heller ikke noget særegent i at Sven tilbød at tage riget til
len af st. Peders stol, for at bruge et middelalderligt udtryk,
det var noget man havde set gentagne gange på forskellige
steder i Evropa, og Gregorius VII gjorde fordring på en
politisk-kirkelig højhed over Spanien, Ungarn, Neapel, Kroatien o.
s. v. Pave Alexander satte da også større pris på Adalberts
venskab end på Sven Estridsøns tilbud, og som vi har set
støttede han idetmindste tildels Bremens fordringer. At Sven
imidlertid ikke, som Dahlmann antager, har villet finde en
allieret i paven mod den danske bondestand (Gesch. v. D. I
185 f.), men netop har villet hævde pavens kirkelige højhed
overfor enhver anden, vil formentlig fremgå utvetydigt af det
foregående, ligesom det ligger i Gregors brev, skrevet efterat
han var bleven pave og forholdene efter Adalberts død førte
det med sig, at de danske ønsker fik forøget vægt; heri
omtales nemlig udtrykkelig det, Sven “forlangte og lovede af
hensyn til rigets værdighed, - om erkesædet o. a.“ (quæ pro
honorificentia regni tui tum de metropolitana sede, tum de
quibusdam aliis rebus et postulasti et invicem promisisti, -
sml. Helveg s. 179), og omordningen af de kirkelige forhold
stilles i nær udsigt. Det er da sikkert også urigtigt, når
Dahlmann, og efter ham Helveg, antager, at den tanke, der her så
tydeligt kommer frem, blev Opgiven enten af Gregor eller Sven,
tvertimod den trådte ufortøvet i live. Ikke i form af et
nordisk erkebispedømmes oprettelse, men ved en frigørelse fra
forbindelsen med Bremen og en umiddelbar udøvelse af den
pavelige højhed [1]. Da Adalbert døde 1072 ophørte de hamborgske
erkebispers primat over den nordiske kirke, hvis man vil kalde


[1] [Senere Tilføjelse:] Det er først de mange bispedømmers oprettelse i Norden
i Adalberts tid, der bringer tanken om et erkebispedømme frem. Bispedømmet er
kirkens grundvold, erkebispedømmet er nyt, først henved 800 får det fuld gyldighed
i Tyskland; for Norden havde det ingen betydning, sålænge de fleste bisper havde så
stort område og aldeles ikke stod i forhold til erkebispen efter indvielsen. Da
Adalbert vil skabe et sådant forhold og efter tingenes natur må skabe det, får sagen et
andet udseende, tanken om et eget erkebispedømme melder sig strax. Adalberts tid
(1043-72) er derfor en af de interessanteste perioder i Nordens kirkehistorie, den er
i egenligste forstand epokegørende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free