Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og alle nordiske folks erkebiskop, ligesom også den hamborgske
kirkes uværdige forstander“ (1059 o. fl., Lappenberg nr. 80
o. fl.). Til Harald Hårdråde skriver pave Alexander II, at
han ikke må lade sine bisper vi i Frankrig og England, men
af Adalbert i Bremen; paven er nemlig kirkens hoved og
styrer, men på grund af den store afstand har han indsat hin
erkebisp til sin stedfortræder og udsending (vicarius et legatus,
vice nostra fungens). De danske biskopper tiltaler han
således: „Alexander osv. - hilsen og apostolisk velsignelse til
alle bisper, der er ansatte i Danernes rige, og som er
undergivne det apostoliske sæde og vor stedfortræder“ (Adam, schol.
70 og III c. 70). Det er tydeligt nok, at det gamle forhold
her overalt blandes med noget nyt; retten til at indvi
biskopper skal udvides til at øve kirkens disciplin og en
almindelig tilsynsret, ligesom også til at føre forsædet der hvor
rigernes kirkelige anliggender forhandles. Dette mødte imidlertid
en bestemt modstand; hvad enten man gennemskuede den svig,
der var øvet med pavebrevene, eller ikke, så var man på det
rene med sig selv om, at forholdet måtte forandres og ethvert
bånd, der knyttede den nationale kirke til Hamborg, brydes.
Til den ende måtte man, som forhen påvist, først og
fremmest holde på rigets retslige stilling i kirkelig henseende,
som en kun paven underordnet selvstændig kirkeprovins. At
dette skete ved at tilbagevise Adalberts overgreb fremgår af
det foregående, men at der også gjordes positive skridt har
vi et utvivlsomt vidnesbyrd om i Gregors breve til Sven
Estridsøn. Af dem ses det nemlig, at Sven har underhandlet
med Alexander og til samme tid med Gregor som diakonus,
at han har tilbudt at træde i det nøjeste forhold til pavestolen
og betale en regelmæssig afgift til den mod at fritages for
enhver forbindelse med Bremen. Også tidligere konger, Knud
den store og hans søn, havde efter engelsk skik betalt
Pederspenge, men det var under form af en frivillig gave de ofrede
på alteret, og den sendtes paven i ny og næ; nu skulde det
være en regelmæssig skat der opkrævedes bestemt. Der varD. Jørgensen: Afhandl. I. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
