Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbindelse med den nordiske kirke; Sven opfordrer han gentagne
gange til at sende betroede mænd til Rom, ligesom han selv
sender breve og bud til Danmark; til Harald Svensøn (Hen)
skriver han uforbeholdent om hans faders dyder og laster og
tilskynder ham til at vedligeholde en stadig forbindelse med
Rom; både Harald i Danmark, Olaf (Kyrre) i Norge og Inge
og Halsten i Sverig opfordres til at sende folk, der kan
underrette paven om disse nationers sæder og skikke og bringe
hans befalinger tilbage eller opdrages til at tjene kirkens
interesser; ja han retter endog sine opmuntrende og advarende
ord til „de Danskes konge, bisper, høvdinger, klerke og almue“
(Lappenberg nr. 106-13). Et andet meget talende faktum
er det, at Islands anden biskop Gissur, Islejfs søn, efterat have
været hos Gregorius VII i Rom blev viet af erkebispen i
Magdeborg 1082 og ikke i Bremen. Endvidere var det sikkert en
følge af at Danmark nu helt unddrog sig fra forbindelsen med
Bremen, at Limar vilde sætte kong Erik Ejegod i ban, thi
ellers ses det ikke hvad der kunde være grund til det, i Saxes
tid havde man glemt den. Erik henvendte sig imidlertid til
paven og fik medhold hos ham. Denne konge foretog endog
1098 en rejse til Rom og udvirkede her det andet skridt, der
skulde fuldende det første, løsrivelsen fra Hamborg, nemlig
overdragelsen af den pavelige myndighed til en dansk biskop.
Således fuldendtes da den nordiske kirkes organisation, en
menneskealder efterat den højeste myndighed over den havde
ophørt at være overdragen nogen fremmed prælat af det
apostoliske sæde, og da Islændingene skulde have deres tredje
biskop Jon Øgmundsøn viet, sendte de ham til Asger i Lund,
1106. Men i det skatteforhold, hvori Danmark gennem hele
middelalderen stod til pavestolen (Helveg II 35 f.), har vi
udentvivl et minde fra overgangstiden.
De forsøg, der senere gjordes fra erkebispernes side på at
generhverve primatet, er andensteds bleven fremstillede i
sammenhæng. Her skal der endnu kun bemærkes i den anledning,
at det meget vel er tænkeligt, at den store bullesvig, der gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
