Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes bestemt at fremgå af Ferdens stiftelsesbrev, der vel er
falsk i den form det nu fremtræder (udstedt af kejser Karl i
året 786, se Lappenberg nr. 1), men dog synes at tilhøre en
temmelig tidlig tid og at opgive den tids grænser rigtigt.
Dette forklarer da også, hvorfor pave Nikolaus i sit
stadfæstelsesbrev for erkebispedømmet ikke gentager Gregorius’s
omtale af erkebispens indvielse ved lydbisper: der vilde nu
nemlig ikke let kunne blive tale om sådanne; erkebispedømmets
område var lige stort nok til at danne et anseligt stift, der
ifølge sin biskops kald vel skulde være uafhængigt af alle
andre, men netop derfor heller ikke skulde søge sin storhed i
verdslig magt og indflydelse, men i missionen; valget skulde
derfor heller ikke falde på en verdsligsindet prælat, men på
folk der havde sans for denne.
Om der blev gjort noget for Vendernes omvendelse i det
niende århundrede ved vi ikke; rimeligvis skete der intet i
den almindelige forfaldsperiode under de svage Karolinger. Da
imidlertid de saxiske konger begyndte kampen mod Østens
vilde folkestammer, kom der også liv i missionen mod nord;
efter Unnis rejse til Danmark og Sverig oprettedes de 3
jydske bispedømmer af Adeldag i Hamborg som pavens legat,
samtidig med at kong Otto I grundlagde bispedømmerne i
Havelberg og Brandenborg, øst for Elbe, og Adelvard af Ferden
roses for at have prædiket kristendommen for Venderne. Det
er ikke ret klart, hvorledes Obotriterne efter denne tid igen er
komne tilbage til Hamborg, som de engang havde tilhørt. Da
Havelberg stiftedes (946), sattes dets nordgrænse langs Pene
og Elde, uden at det siges hvilket bispedømme det her
grænsede til; i et bestemt ægte dokument forekommer det først
1047 (i Klemens II’s bulle) som del af Hamborg stift. Adam
af Bremen ved ikke at give nogen forklaring herpå; han siger
kun, at Otto, dengang han oprettede erkebispedømmet i
Magdeborg (968), havde tænkt på at forene alle Vender under det,
men at han atter havde opgivet det og henlagt landet nord
for Pene til Hamborg, „fordi det var nærmere“. Rimeligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
