Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er det vistnok at antage, at kejseren, nu da missionen til de
nordiske lande bavde båret så god frugt, så hans biograf og
beundrer Vidukind kunde sige, at de Danske alt længe havde
været kristne, var betænkt på at give Hamborg vederlag for
den afgang i virksomhedsområde, der snart måtte indtræde
tilligemed den nordiske kirkes fuldstændige organisation, og
derfor gav det en ny mark for missionen og det tilmed en
sådan, der kunde blive i varig forbindelse med erkebispedømmet.
Det var da sikkert også først nu at Adeldag oprettede et eget
bispedømme i Aldenborg i Vagrien (det nuværende Oldenborg
ved Femern), medens dette forhen var bleven bestyret af
biskoppen i Slesvig. Således tror nemlig dr. Koppmann, og
vistnok med rette, at måtte forstå Helmolds forvirrede
efterretning at Slesvig en tid havde stået under bispen i
Aldenborg; bispedømmet i Slesvig var så lille i forhold til Ribe og
Århus, at man også af den grund fristes til at tro på en
midlertidig forening af Vagrien med Jylland i kirkelig
henseende: for erkebispen blev da kun de rent tyske lande på
begge sider af Elbe tilbage. Men da nu hele landet til Pene
blev underlagt Hamborg, oprettedes der et bispedømme af alt
hvad der var vendisk; sædet blev i Aldenborg, rimeligvis fordi
der her var en spire der kunde udvikles videre, medens der
længere østerpå neppe var begyndt.
Dette synes at være den simpleste måde at forklare det
vendiske bispedømmes oprindelse på; Laspeyres søger i sit
ovennævnte skrift forgæves at få rede derpå, da han tror at
skulle holde sig strængt til ordene som de falder hos Adam
og Helmold; dr. K. gør sig rigtignok fri herfor, men hildes til
gengæld i oldbrevenes ordlyd, der er næsten lige så vildledende
og tildels ligefrem forfalsket. Når således Klemens II (for at
holde os til den ægte bulle, K. går ud fra Johannes XV) i
henhold til de ældre paver Nikolaus, Agapitus og Benediktus
stadfæster erkebispedømmet i Hamborg tilligemed primatet over
de nordiske bisper og landet indtil Pene, da synes deraf dog
ikke at følge, at nogen pave forhen netop har nævnt denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
