Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil Pene, og samme år stiftede kejser Lothar klosteret ved
Segeberg og overdrog det til den samme nidkære klerk
(Lappenberg nr. 152-53). Den holstenske adel begyndte at trænge
ind i Vagrien under grev Adolfs energiske ledelse, ligesom den
nogle hundredår senere trængte ind i Sønderjylland. Over
Vagrerne og Polaberne (i det nuværende Lauenborg) herskede
dengang Henriks frænde Pribislav, medens Niklot havde samlet
Obotriterne under sig; begge var de ivrige hedninger, men
ikke desmindre indbyrdes fjendske, Niklot stod endog stadig i
forbund med grev Adolf. Polabernes land blev overdraget den
tyske greve Henrik (af Bodvide), og snart trængte tyske og
flamske nybyggere frem langs Trave og anlagde det ny Lybek,
Germaniseringens fremtidige udgangspunkt mod nord og øst.
Den fornyede kamp mod Venderne fik ligesom en
højtidelig indvielse ved at gøres til et korstog med forjættelsen
om syndsforladelse. Den hellige Bernhard af Clairvaux
prædikede korset, efterat Edessa 1145 var falden i de vantros
hænder, han opflammede den tyske konge Konrad til deltagelse,
og Nordtysklands fyrster og prælater kunde kun slippe for
også at gribe til sværdet for det fjerne land ved at love et
tog mod Venderne. Bernhard greb denne tanke med
begærlighed, han opfordrede alle til at deltage i dette fromme værk
og fik pave Evgenius til i et brev af 11. April 1147 at love
syndsforladelse til alle som deltog; biskop Anselmus af
Havelberg skulde have den øverste ledelse. Også til Danmark kom
kaldet[1] og fandt idetmindste nogle villige øren. De to
modkonger, Knud Magnussøn i Jylland og Sven Eriksøn på øerne,
sluttede forlig og stak i søen med rigets forenede flåde. Det
er ikke udtrykkelig afhjemlet, hvorledes dette forlig blev bragt
tilveje, men det må vistnok kaldes mere end sandsynligt, at
det var det den hellige Ketel fra Viborg fik bragt istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>