Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mærkeligt nok er det dog hverken faldet hans biograf, J. F.
Fenger, eller den danske kirkehistories forfatter ind, skønt der
neppe kan være tale om, at den fra al politisk færd bortvendte
domprovst skulde kunne befatte sig med kongernes strid uden
netop for at få en fred sluttet til at fremme det hellige
foretagende[1]. Herpå tyder også hans beslutning et par år efter
at gå til Vendland som hedningeapostel, hvad han fik tilladelse
til af paven, men ikke kom til at udføre, da han døde forinden
(27. Sept 1150).
Korstoget i sommeren 1147[2], ved hvilket de to danske
konger mødtes med den 18årige Henrik Løve, der nu for første
gang satte sin fod på vendisk grund, og erkebiskop Adelbero,
løb af uden egenlige følger. Niklot, som havde fået nys om
hvad der forestod ham, begyndte selv kampen med et blodigt
overfald på Lybek og Segeberg, skibene blev brændte,
Holstenerne og de fremmede nybyggere dræbte, de vendiske ryttere
drog hærgende gennem landet og kom tilbage med rigt bytte.
Forgæves belejrede de Danske og Saxerne i forening Dobin,
der lå ved Sverinsøens nordøstlige bred (ikke, som N. M.
Petersen går ud fra, et stykke længere inde i landet mod
sydøst), ikke langt fra Vismarhavn, hvor den danske flåde lå; der
var megen lunkenhed og utilfredshed i begge hærene, gensidig
mistillid svækkede angrebene, og da dertil kom et rygte om,
at Ryboerne havde indfundet sig med deres flåde foran havnen
og bibragt Skåningerne et føleligt nederlag, medens Jyderne
havde set på det uden at komme dem tilhjælp, opløstes al
orden, man ilede tilbage til skibene, opsøgte den ny fjende
for at hævne nederlaget og opgav den frugtesløse kamp, der
ved udfald fra fæstningen havde kostet mange menneskeliv og
mere syntes at føres for Saxernes verdslige interesse end for
korsets ære. Også disse sidste brød kort efter op og nøjedes
med at få det løfte af Niklot, at han vilde udlevere de danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
