Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utålelig hårdhed, så det for alle de skatter og al den trældom
kunde være bedre for os at dø end at friste livet. Se, i dette
år har vi beboere af denne lille landstrækning svaret 1000
mark sølv til hertugen, mange hundrede til greven, og endda
er det ikke nok, men daglig pines og presses vi indtil
ødelæggelse. Hvad skulde vi da vel have tilovers for denne ny
gudsdyrkelse, at vi skulde bygge kirker og modtage dåben,
vi der dagligen trues med at fordrives? Dersom der kun var
et sted, vi kunde ty hen! Men går vi over Trave, da er
tilstanden der som her; selv ved Pene er det ikke bedre. Hvad
skal vi da gøre andet end at forlade landet og drage ud på
søen og fæste bo over dybene? Eller er det at regne for en
forbrydelse, når vi fordrevne fra fædrelandet foruroliger havene
og hærger de Danske og kræmmerne, der farer hen over søen?
Er det ikke tvertimod de høvdingers skyld, der gjorde os
fredløse?“ (Helmold I 83.) Forgæves søgte bispen at forsvare sine
landsmænd med den tale, at der gjaldt en ret for de kristne,
en anden for hedningene; Pribislav tog ham på ordet og lovede
i folkets navn at modtage troen mod i et og alt at behandles
som Saxerne; men der forlyder intet om, at tilbudet blev modtaget.
Disse Pribislavs ord indeholder en dyb sandhed og lader
os gøre et godt indblik i tidens forhold; det er så sjældent vi
får et sligt umiddelbart indlæg fra Vendernes side, at vi må
lægge megen vægt på det, især da det er opbevaret af en
forfatter, der ellers deler sine landsmænds opfattelse af
Venderne og kun kan have gemt disse ord, fordi de gjorde et
stærkt indtryk på ham og hans ledsagere, da de blev udtalte
af den gamle stammehøvding. Gennem dem ledes vi da også
til en rigtigere forståelse af det, der nu foregik på Østersøens
bredder, end både Helmold selv og Saxe kan give os den.
Det er ikke sandt, når tyske forfattere endnu den dag idag
efter Helmold fremstiller forholdet således, at Venderne hærgede
de danske kyster blot fordi de havde lyst til røveri, og at det
ene var Tyskerne med Henrik Løve i spidsen der omsider
gjorde ende på dette uvæsen. Forholdet er snarere det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>