Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fanger og antage kristendommen: en formel indrømmelse, der
ingen anden virkning havde end at de ikke arbejdsføre blandt
fangerne blev frigivne, medens de andre som sædvanlig holdtes
tilbage som trælle. To andre tog, der foretoges af andre fyrster
og bisper mod Demmin ved Pene og mod Stetin, endte
ligeledes uden videre følger: i disse egne havde kristendommen
alt i det væsenlige sejret.
Bernhard af Glairvaux havde i sin kirkelige nidkærhed
udslynget et ord, der gik forfærdeligt i opfyldelse på Venderne:
„enten, sagde han, skal de omvendes eller udryddes!“ Det var
det samme ord der i oldtiden havde lydt til Jøderne; men
alle forhold var her anderledes, Venderne var afmægtige
overfor de kristne folk, der omgav dem fra alle sider, ligesom
hedningene omgav Jøderne. Hertug Henrik var opfyldt af had
til dem som alle Saxere, han higede efter at udrydde dem
mere end at vinde dem for den højere kultur, han selv var i
besiddelse af. „På de forskellige tog, siger Helmold (I 68),
som han gjorde mod dem i sin ungdom, var der ikke tale om
kristendom, men kun om penge.“ Grev Adolf for frem i
samme ånd, altid mere indsnævredes Vagrernes område, Niklot
var tilfreds, når han blot kunde hævde Obotriternes uafhængighed
fra år til år; han var, som de fleste uciviliserede
folkehøvdinger, uden forsynlighed for fremtiden; han gav efter Helmolds
ord hertug Henrik alt hvad han forlangte for livet og
fædrelandet, han ofrede endog sine stammefrænder.
Da biskop Gerold af Aldenborg nogle år senere (1156)
kom til Lybek og talte til de forsamlede Vender for at bringe
dem til at tro på Kristus og lade sig døbe, sagde Pribislav,
medens de andre syntes at samtykke: „dine ord, ærværdige
ypperstepræst, er Guds ord og tjener os til held. Men
hvorledes skulde vi betræde denne vej, vi der trues af så megen
ulykke? For at kunne forstå vore lidelser så hør tålmodigt på
mine ord; thi det folk, du skuer for dig, er dit, og det er
billigt, at vi forelægger dig vor nød, siden det blev din ret at
lide med os. De høvdinger, vi har, farer frem mod os med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
