Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De måtte dog kunne indse, sagde han, at disse tragtede efter
at berøve dem deres fædreland; ikke tilfredse med hæder og
bytte opslog de deres bo midt imellem dem; Niklot havde de
skilt ved livet, hans søn Pribislav havde de fordrevet, truende
borge rejste sig rundt omkring. De Danske derimod mente
det godt med dem; de forlangte kun ro og fred i deres eget
land, det fremmede brød de sig ikke om. Hvad var derfor
rimeligere end at slutte forbund med dem og kaste sig over
Saxerne, de Danskes gamle uforsonlige fjender [1]. Saxe påstår,
at denne tale kun var et krigspuds, som Absalon ikke fandt
på, men kun tilstedte uden at ville binde sig til Gotskalks
ord. Fuldt så let var dog vel Vendernes forbund med
Tyskerne ikke at bryde - og det kom virkeligt til et alvorligt
brud dengang -, snarere må man antage, at den gamle plan
at styrke det vendiske folk til modstand mod Tyskerne, medens
de godvillig modtog den kristne kultur, heller ikke var fremmed
for Absalon, og at der var øjeblikke i hans statsmandsliv, da
han lod den komme frem, med hvor meget håb om at den
kunde lykkes ved vi ikke. I alle tilfælde viser den
beredvillighed, Gotskalk fandt, at tanken om et forbund med de
Danske mod Saxerne heller ikke var fremmed for Venderne
ved denne tid, om den end ikke mere kunde få magt over
den udvikling, der nu havde slået så dybe rødder i det
forvildede folks vaner og karakter. Også det faktum at Niklots
søn Prislav, der gik over til kristendommen, ikke vendte sig
til Tyskland, da han måtte forlade sit hjem for troens skyld,
men ligesom Gotskalk og Henrik forhen gik til Danmark, hvor
han modtog len og blev kong Valdemars svoger, peger i samme
retning.
Med hensyn til enkelthederne i Vendernes omvendelse til
kristendommen, eller rettere i kirkens grundlæggelse og
befæstelse, tilligemed den voldsomme fortyskning, der nu overgik
dem, giver de ovennævnte skrifter af Laspeyres og især det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
