Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af dr. Wigger en række værdifulde oplysninger og
sammenstillinger. Den første forfatter holder sig til Vagrerne og deres
bispedømme i Aldenborg, senere i Lybek, den anden fremstiller
især bispedømmet i Meklenborg, senere Sverin, som det
udviklede sig indtil Bernos død (1190); det tredje af de vendiske
bispedømmer, det i Ratzeborg, omtales selvfølgelig i begge,
forsåvidt som det i det hele deler skæbne med dem, iøvrigt
har det heller neppe nogen interesse for os.
Det første punkt, der her må fængsle vor opmærksomhed,
er de tre vendiske bispedømmers endelige oprettelse og de
stridigheder mellem de kirkelige og verdslige stormænd, der
knyttede sig hertil. Med Gotskalks fald 1066 blev
missionsbispedømmet i Aldenborg, der strakte sig fra Kilfjorden til
Pene, nedlagt for bestandig; Adalbert havde efterladt den tanke
at dele det i tre stifter med faste bispesæder i Aldenborg,
Ratzeborg og Meklenborg i arv til sine efterfølgere på den
erkebiskoppelige stol. Det var dog først den femte af disse
efterfølgere, grev Hartvig af Stade, der tænkte på at løfte
arven. Neppe var da heller Hartvig kommen til magten, før
han åbent fremtrådte med sine planer at forny
erkebispedømmet fra Adalberts dage; i de danske borgerkrige intrigerede
han for at få det tidligere forhold til den nordiske kirke
genoprettet; i Vendland brugte han strax sine forgængeres
myndighed til at indvi bisper og oprette bispesæder. Det var i
Oktober 1149 at Hartvig indviede den hellige Vicelin og en
vis Emmehard i Harsefeld eller Rossefeld, den første var
bestemt til Aldenborg, den sidste til Meklenborg; denne fik dog
ingen videre betydning, da landet endnu var i Niklots hænder;
til Ratzeborg gjordes der end intet forsøg på at sende nogen [1].
Neppe var Vicelin imidlertid indtrådt i den ny værdighed, før
det gode forhold, hvori han hidtil havde stået til Saxernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
