Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
biskop i disse egne, thi den af Adalbert indviede Johannes og
den af Hartvig sendte Emmehard udrettede så vidt vi ved
intet. Berno var efter senere, men som det synes troværdige
kilder først munk i Cistercienserklosteret Amelungsborn, der
ved året 1125 var bleven oprettet i Weseregnen, da denne
munkeorden under den hellige Bernhards ledelse var på sit
højeste. Henrik Løve kårede ham til biskop i Obotriternes
land, til en tid da det for ham gjaldt om at hævde sin ret til
bispevalget, og han blev ligesom Gerold indviet af pave
Ha-drianus i Rom (1155), da Hartvig ikke havde villet bøje sig
for hertugens magtbud. Foreløbig var der dog neppe noget
at udrette for ham i de transalbingiske lande, thi Niklot hadede
al kristendom ligeså dybt som alt tysk. Alligevel gør dr. W.
det ved en sindrig sammenstilling af forskellige data
sandsynligt, at Berno alt 1158 opnåede ret lidelige vilkår.
Helmold har på et senere sted opbevaret et brev, som den ene
af Niklots sønner skrev til sin broder og hvori han minder
ham om, at de engang udfriede deres fader af fangenskabet i
Lyneborg ved at angribe og ødelægge de tyske borge (II 2).
Dette fangenskab kan ikke ret vel henføres til noget andet år
end 1158, da Pøhlder annalerne taler om et tog, Henrik gjorde
mod Obotriterne. Men da nu hertugen samme år i Lyneborg
udstedte et vigtigt gavebrev til bispedømmet i Ratzeborg, der
her blev endelig funderet, medens kirkens vilkår hos Venderne
i det hele synes at være bleven drøftede af de forsamlede
kirkelige og verdslige stormænd, og da Berno og Gerold netop
her første gang kaldes biskopper af Sverin og Lybek
istedenfor Meklenborg og Aldenborg, slutter dr. W. heraf, at Niklot,
selv om sønnernes hærtog kan have været medbestemmende
for hertugen, ikke er sluppet ud af fængslet uden væsenlige
indrømmelser, og deriblandt også til kirken. Bispedømmet
Ratzeborg får således anvist jordejendomme i Niklots land, og
det efter Meklenborg opkaldte stadfæstes første gang. Det er
nemlig klart, at man ved den første oprettelse af de vendiske
bispedømmer har givet dem navn efter vedkommende landes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
