- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
172

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

på en måde var hele Vendlands fælles eje, ligesom han kan
have indrømmet ham en delagtighed i højhedsretten ved at
give ham en del af gislerne; men det er et spørgsmål, om der
ikke hertil har knyttet sig indrømmelser fra hertugens side
med hensyn til det nærmeste fastland, der senere træder i
bestemt afhængighedsforhold til øen [1] og netop ved denne tid
var bleven genstand for et sejrrigt tog, ligesom både Pommern
og Vagrien var bleven hærgede samtidig med den dorskhedstid,
Helmold udmaler. Et fingerpeg i samme retning er det da
vel også, at der netop nu går danske munke ikke blot til øen,
men også til fastlandet, så de alt nu anlægger klostrene i
Dargun og Belbog (Codex dipl. Pom. nr. 29 og 34), medens
Kasimir tillader danske nybyggere at nedsætte sig ved siden
af de tyske og vendiske under Darguns højhed (nr. 36, fra
1174).

Et andet punkt, der her må optages til fornyet overvejelse,
hvor trættende det end kan synes, er året for Ryøs erobring.
O. Fock kaster sig over det med en lidenskabelighed, der er
en bedre sag værdig, han synes deri at se et spørgsmål, der
vedrører den danske og tyske historieskrivnings ære, ligesom
det for ham har den „praktiske betydning“ at blive afgørende
for jubelfesten! Denne fest er jo nu imidlertid fejret i 1868,
og hvad den gensidige ære angår, da kan vi sikkert lade den
helt ude af betragtning.

Spørgsmålet er selvfølgelig indviklet og kræver nogen
tålmodighed. Der er især to veje man kan gå for at få det
besvaret, man kan holde sig til de ligefremme angivelser af
samtidige, og man kan drage slutninger af begivenhedernes
gang i forhold til de utvivlsomt fastsatte holdepunkter; begge
veje benytter Fock, men som det synes utilstrækkeligt og med
en forudfattet mening. Der er nu to opgivelser fra tysk side:
Helmold, der ellers så godt som aldrig nævner tal, siger det
skete 1168, årbøgerne fra Magdeborg og to andre, af dem


[1] [Senere Tilføjelse:] Se Alexanders brev (1169) om Ryø: ut circumjacentem
regionem sibi efficeret censualem (Thorkelin, Dipl., I 252).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free